På hjul

Denne artikel var med i nummer 9/2008

Ny undersøgelse konkluderer:

Små biler giver stor risiko for piskesmæld

Flere andre bilmærker har også integreret systemer, der automatisk bremser bilen ned, hvis den kommer tæt på en forankørende bil. Det nye ved Volvos system er, at det er designet til at virke ved lave hastigheder, og derfor også kan forhindre ulykker i byerne.

De små biler er populære, men ny undersøgelse viser, at der er stor risiko for piskesmæld i en lille bybil, hvis man bliver påkørt. Volvo på vej med nyt system mod piskesmæld

Af Jakob Schultz

Omkring 75 procent af alle kollisioner sker ved hastigheder under 30 km/t. Det er typisk i byerne, hvor en bil kører op bag i en anden. En uheldsform, der typisk kan udmønte sig i piskesmæld. I halvdelen af tilfældene når føreren overhovedet ikke at bremse inden kollisionen – årsagen er typisk førerens uopmærksomhed.

Ingen er gode

At der er større risiko for piskesmæld i en lille bybil fastslås af en stor undersøgelse, som det engelske institut Thatcham har foretaget for de engelske forsikringsselskaber. Undersøgelsen afslører, at ingen af de små biler, der har været med i undersøgelsen, får karakteren god. To biler får karakteren acceptabel, mens de resterende små biler får karakterne marginal og dårlig.

Bilerne er blandt andet Fiat 500, Citroën C1 og Toyota Aygo og den lidt større Yaris. Disse modeller får karakteren marginal, mens Renault Twingo og Smart Fortwo får karakteren acceptabel. De ældre modeller som Ford Ka og Fiat Panda får bedømmelsen dårlig. At det er går de små biler så dårlig skyldes ifølge Thatcham, at sæderne yder for dårlig beskyttelse.

Ny teknologi

Netop piskesmældslæsioner er et område, som Volvo har sat fokus på med det nye system, som den svenske bilfabrikant kalder City Safety. Det nye sikkerhedssystem forhindrer kollisioner ved lav hastighed, der introduceres i den nye Volvo XC60, har netop modtaget den amerikanske Traffic Safety Achievement Award.

”City Safety er et eksempel på Volvo's tradition for at udnytte viden fra virkelighedens trafiksituationer til at udvikle løsninger, der kan forebygge ulykker, fortæller Jonas Ekmark, der har ansvaret for forebyggende sikkerhed på Volvo's sikkerhedscenter i Göteborg.

Volvo City Safety har fået prisen på grund af systemets evne til at forhindre eller mindske omfanget af en kollision ved lav hastighed, og dermed mindske risikoen for skader på personer og biler.

Giver billigere forsikring

Volvo vil være den første bilfabrikant, der gør et system som City Safety til standard. Og det sker, når den nye Volvo XC60 kommer på markedet til efteråret. Systemet fungerer på den måde, at hvis bilen foran bremser pludseligt op, så registrerer City Safety, at en kollision er umiddelbart forestående, og så gøres bremserne klar. Hvis føreren ikke reagerer, bremses bilen automatisk. Ved hastigheder under 15 km/t kan City Safety helt forhindre en kollision. Er hastigheden mellem 17 og 30 km/t aktiveres bremserne, så hastigheden reduceres samtidig med, at risikoen for skader på passagerer og biler nedsættes.

”Med City Safety håber vi, at vi kan udrydde piskesmældsskader i begge biler, der er involveret i en kollison, og samtidig undgå mange skader på bilerne,” siger Jonas Ekmark og forklarer:

”Muligheden for at mindske omfanget af person- og karosseriskader gør også City Safety særdeles interessant for forsikringsselskaberne. Vi forhandler i øjeblikket med flere europæiske forsikringsselskaber, som overvejer at give op til 30 procent i rabat til biler, der er udstyret med City Safety.”

Læs om dine mange muligheder med Falck Alarm:

Hvis du har spørgsmål til dine abonnementer – eller vil vide mere om vores ydelser, ringer vi dig meget gerne op.

Ring mig op Send mig en mail

Falck Salg & Service: tlf. 70 10 20 31

Relaterede artikler