Hold sommerformen ved lige

Hvad er det? Dansen er et miks af klassisk, indisk dans og mere moderne indisk folkedans, der hovedsageligt består af små, intense og meget præcise bevægelser. Danserne følger en nøje koreografi med yndefulde, følelsesladede bevægelser, som afspejler teksterne i musikken.

”Jeg oversætter de indiske tekster, så deltagerne forstår ordene og kan bruge bevægelserne til at udtrykke følelserne”, siger Lucy Bannon, der er Bollywood-danseinstruktør i København.

Bollywood-dans kom til Vesten for bare få år siden, da Bollywood-filmene fra den indiske filmby Bombay (nu Mumbai, red.) blev populære også uden for Indien. I begyndelsen  blev dansen ikke spået et langt liv. Men nu ser det ud til, at den er kommet for at blive, siger Lucy Bannon.

Hvad er det godt for? Dansen træner hele kroppen, men særligt arme, hænder, hals/nakke og ansigt. Derfor er dansen, ifølge Lucy Bannon, ekstra god for kontorfolk, der bruger meget tid foran skærmen med mus og tastatur, og som derfor ofte får problemer med nakke og arme.

Dansen egner sig også godt som supplement til mennesker, der træner fysisk hårdt i maskiner på fitnesscentre eller f.eks. ved cykling og løb.

”I dansen bruger vi ikke de store, tunge muskelgrupper. Så for mennesker, der er vant til at bruge netop dem til anden sport, kan dansen være en god udfordring for kroppens andre muskler”, siger hun.

Også mentalt stiller Bollywood-dansen krav. For koreografien kræver god hukommelse og evne til at forstå og mærke musikken.

Hvem kan være med? Alle kan danse Bollywood. Dog er det mest kvinder, som går til det. Indtil videre er der kun ganske få mandlige Bollywood-instruktører i Danmark, der underviser mænd i en mere maskulin udgave af dansen.

Ekstra info: Du kan læse mere på en række hjemmesider. Søg efter Bollywood-dans på Google. Et tip: Har du planlagt en efterårstur til London, vil du som Bollywood-danser være blandt de aller hotteste.

Hvad er det? Fægtning er en teknisk sportsgren, der går ud på at ramme modstanderen med sit våben. Udøvernes bevægelser er meget hurtige – så hurtige, at det for tilskuerne kan være lidt svært at følge med.

Kampen foregår på en såkaldt pist, der er en 14 meter lang og ca. to meter bred bane lavet af metal. Når en fægter rammer sin modstanders vest, der rummer små elektriske markører, viser den et lyssignal på et apparat ved pisten. Afhængig af styrke og præcision giver stødene point.

Undervisningen rummer en del våbenteknik – bl.a. at kende og bruge de forskellige klinger. Der findes flere typer af våben til fægtning:

• Fleuretten vejer ca. et halvt kilo og er det typiske våben til børne-fægtere. Fleuretten er et stød-våben, så fægteren kun får point, hvis selve spidsen rammer modstanderen. Kun stød mod modstanderens torso giver point.
• Kården vejer omtrent 770 gram og er dermed det tungeste våben. Kården er også et stød-våben. Men modsat fleuretten giver den point, uanset hvor den rammer modstanderens krop.
• Sablen er lige så tung som fleuretten. Sablen er både et stød- og hug-våben og man kan derfor få point både hvis spids og klinge rammer modstanderen.

Hvad er det godt for? Din krop trænes til at bevæge sig både hurtigt og koncentreret. Desuden opnår du balance og kontrol over dine bevægelser.

Hvem kan være med? Fægtning er for alle. I de danske klubber er der fægtere fra under 10 år og helt op til over 80 år. Dansk Fægte Forbund oplyser, at der aldrig har været egentlige fægteuheld her til lands. Det skyldes, at sikkerheden i klubberne er i top, og at de lægger stor vægt på oplæring i våben og teknikker, forklarer forbundet.

De fleste klubber har tøj og udstyr, som du kan låne til at begynde med.

Ekstra info: Du kan læse mere på Dansk Fægte Forbunds hjemmeside www.faegtning.dk

Hvad er det? Mensendieck er holdningskorrigerende gymnastik, der minutiøst styrker hver eneste muskel i kroppen, så den kan klare bevægelser, løft, arbejde og motion i dagligdagen uden at få skader og dårligdomme.

Metoden har været kendt i Danmark siden 1920’erne. Det var den amerikansk-hollandske billedhugger Bess Mensendieck, der udviklede teorien efter at have undret sig over, at de modeller, hun arbejdede med, ikke brugte kroppens fulde potentiale.

Gymnastikken foregår enten som ene-undervisning eller på meget små hold i rum med spejle på alle fire vægge. Deltagerne, der står næsten nøgne – kun i trusser, kan derfor se sig selv fra alle vinkler og følge med i musklernes bevægelser.

Mensendieck-læreren ser direkte gennem fedtlag, strækmærker og skæmmende ar ind til musklerne, og dikterer øvelserne én efter én, mens hun sikrer, at eleven har fat i de pågældende muskler på den rigtige måde.

Hvad er det godt for? Mensendieck styrker alle kroppens muskler og retter op på de skader og dårlige vaner, som eleverne har. Det kan være en vane med at hænge på det ene ben, når man står, hvilket giver skævheder og ømhed i kroppen. Eller det kan være en skulder, der hænger mere end den anden, hos mennesker, som skriver meget.

Mensendieck lærer kroppen at fungere korrekt, at være ret på den korrekte måde og at undgå overbelastninger.

”Hele kroppen retter sig på en smuk og afslappet måde, når man dyrker Mensendieck og lærer at bruge alle muskler – og at bruge dem korrekt. Mange af mine elever opdager muskler, som de slet ikke vidste, at de havde. Det giver større udholdenhed”, siger Mensendiecklærer Gitte Junker, der underviser både i Kolding og Vejen.

Søger man konditionskrævende motion, der får kiloene til at rasle af, skal man ikke kun vælge Mensendieck. Men tag ikke fejl, siger Mensendiecklæreren, for det er ikke så afslappende, som det ser ud:

”Det kan være vanskeligt og kræve stor koncentration at udføre øvelser med muskler, som man simpelthen aldrig bruger. Derfor er det hårdt og giver sved på panden. Og selv om vægten ikke siger vægttab, fortæller mange alligevel, at bukserne sidder bedre”, siger Gitte Junker og forklarer, at stramme muskler og en krop, der er rettet ud, ser slankere ud end en slap krop.

Hun fortæller, at også de indre organer har godt af Mensendieck. Blandt andet mærker mange elever en hurtig forbedring i tarmsystemet, fordi kroppen retter sig ud, så den ikke længere trykker på og hindrer tarmen i at arbejde optimalt.

Hvem kan være med? Alle kan være med. Gitte Junkers yngste elev er en 12-årig pige, mens den ældste er en kvinde på 80 år.

Mensendieck er oplagt som almindelig styrkende gymnastik, der forebygger skader på sigt. Men mange - særligt mænd – kommer med specifikke problemer, som de gerne vil have løst. Det kan f.eks. være meget styrketrænede mænd, som får problemer med ryggen, fordi for meget træning af overkroppen har skabt ubalance.

Mange kvinder har brug for styrke i de nederste mave- og rygmuskler, så de kan rette sig rigtigt op og dermed slippe for topmave. Ligeledes kan inkontinente gennem Mensendieck træne bækkenet op, så det igen står korrekt, og så knibeøvelserne kan gøre gavn.

Ekstra info: Du kan læse mere på Dansk Mensendiecks hjemmeside www.dansk-mensendieck.dk.

Hvad er det? Synkronsvømning er bevægelser i vand til musik. Bevægelserne er mangeartede og kan ligne gymnastik, dans og ballet. Den form for synkronsvømning, vi kender fra fjernsynet, er duetter eller hold, der udfører spring helt i takt, eller bevæger sig i vandet, så de udgør mønstre og figurer.

Men pudsigt nok kan man også dyrke solo-synkronsvømning, selv om ordet synkron egentlig betyder "i takt med hinanden" eller "samtidigt".

”Ja, det virker lidt mærkeligt. Synkron er måske ikke det bedste ord for det. I flere andre lande kalder man det i stedet for vandballet, og det er måske mere rammende”, fortæller Sidsel Homann, Silkeborg Svømmeklub. Hun er femdobbelt Danmarksmester i synkronsvømning.

Synkronsvømning handler om at udnytte vandets bæreevne optimalt – enten med hovedet opad over vand eller med hovedet den anden vej, så det er benene, der stikker op over vandet.

”Elitesynkronsvømmere har ofte hele brystkassen over vandet. Men for ikke-elitesvømmere er det altså helt fint bare at holde hovedet over. Det vigtigste er at have det sjovt og at nyde vandet. At være flere om det og lave mønstre og bevægelser helt i takt, gør det bare endnu sjovere. Det er en udfordring at få det til at se rigtig godt ud”, siger Sidsel Homann.

”Så er der jo også musikken, som gør synkronsvømning til noget særligt. Det er helt specielt også at kunne høre musik, når man er under vandet. Typisk bruger vi filmmusik. Lige nu træner jeg meget til musikken fra Abernes Planet”, tilføjer hun og understreger, at frygten for at synke til bunds under træningen, er unødvendig.

”Alle har en naturlig opdrift. Og desuden kan alle mennesker flyde, når bare de prøver sig frem,” siger hun.

Hvad er det godt for? Synkronsvømmere bruger konstant mave- og rygmuskler til at holde balancen i vandet. Desuden er der godt gang i både arme og ben – og kondien bliver også udfordret kraftigt.

”Det er brandhårdt at dyrke synkronsvømning. Men det er klart, at når man har teknikkerne på plads, så bliver man lidt mindre forpustet”, siger Sidsel Homann.

Hvem kan være med? Alle, der er glade for at være i vand, kan være med.

”Vi har en gang haft en svømmer med i klubben, som ikke kunne lide at få hovedet under vand. Det duede ikke. Men alle andre kan lære synkronsvømning”, siger Sidsel Homann.

Hun fortæller, at svømmerne typisk har gået til almindelig svømning før eller i hvert fald har været vant til at bevæge sig i vand.

Man behøver ikke have en makker med, når man melder sig til synkronsvømning. Men for at lave duetter eller træne på hold er det bedst at finde en på nogenlunde samme niveau.

Ekstra info: Du kan læse mere på Dansk Svømmeunions hjemmeside www.svoem.dk.