Vand er husets ærkefjende

Du kan undgå mange skader på dit hus ved at vedligeholde det i tide. Bygningsrådgiver Sven Heiner giver detaljerede råd om alt fra fugt i kælderen, for tæt facademaling og mørnede vindueslister, der kan få dit hus til at rådne.

Af Thomas Bjerg

Bygningsrådgiver Sven Heiner opdager jævnligt kritiske skader på huse, som ejerne kunne have undgået med lidt omtanke og vedligeholdelse.

Som beskikket bygningssagkyndig og ingeniør gennemgår han hvert år et par hundrede huse fra fundament til skorsten for at udarbejde tilstandsrapporter. Og han kender også husenes ømme punkter som syns- og skønsmand for Ankenævnet for Huseftersynsordningen og som tidligere skadekonsulent for et forsikringsselskab.

Og Sven Heiner tøver ikke et sekund, når han skal pege på den største trussel mod huset: vand og fugt.

”Først og fremmest skal husejeren sikre sig mod ydre trusler ved at vedligeholde husets regnskærm. Taget, vinduerne og murene skal være tætte, og kælderen må ikke suge fugt”, siger han.

10 gode råd

1. Kemi og dræn mod fugt

Bygningsrådgiver Sven Heiner gør opmærksom på, at fugt fra en kælder ofte kan stige op og påvirke hele huset. Han foreslår fire løsninger, der kan eliminere årsagen til problemet:

• Sørg for, at jord eller fliser hælder væk fra huset, så overfladevandet ledes bort.
• Husejeren kan fjerne presset fra grundvandet ved at dræne rundt om huset. Et omfangsdræn kan man eventuelt selv grave ud til med en bobcat.
• Man kan også isolere murene udefra med et isoleringsmateriale af celleplast, der ikke er fugtfølsomt. Derefter skal man montere grundmursplader uden på isoleringen. Pladerne skal man tætne foroven ind mod væggen, så vand fra facaden ikke løber ned i eller bag isoleringen.
• En fjerde mulighed er en kemisk fugtspærre, som man også selv kan lave. Bor huller skråt ned i kældervæggen indefra og fyld en speciel imprægneringsvæske - evtuelt produkter fra Vandex, Sika eller Deitermann - i hullerne ved hjælp af en stump plastikslange.

“Man skal lade væsken stå i hullerne nogle dage, så den render ind i murværket og fordeler sig med fugten. Så vil væsken krystallisere sig og udgøre en kemisk fugtspærre. Det kræver en del huller, men det er yderst effektivt”, siger Sven Heiner.

2. Grundfugt forpurrer renovering

Bygningsrådgiver Sven Heiner ser ofte nye ejere af ældre huse gå i gang med en kostbar renovering uden at sikre sig mod opstigende grundfugt.

“Mange ældre ejendomme har ikke fugtspærre ved soklen. Nogle har i bedste fald en tjæret sokkel, som ikke længere virker som fugtspærre. Så ofte stiger fugten op fra jorden og videre op i vægge. Det skal man sikre sig imod”, siger han.

Den bedste metode er at lade en fagmand fjerne mørtlen i den nederste, vandrette fuge mod soklen sektionsvis og lægge murpap ind, inden han igen murer fugen til. Det skal efterhærde nogle dage, inden han begynder med næste sektion.

“Arbejdet bør udføres af en fagmand, da der kan opstå fatale sætninger i murværket, hvis man går for hurtigt frem. Men den private husejer kan selv lave en kemisk fugtspærre mod opstigende grundfugt ligesom i fugtige kældre”, siger han.

Den kemisk fugtspærre laves således: Bor huller skråt ned i væggen indefra og fyld en speciel imprægneringsvæske - eventuelt. produkter fra Vandex, Sika eller Deitermann - i hullerne ved hjælp af en stump plastikslange.

“Man skal lade væsken stå i hullerne nogle dage, så den render ind i murværket og fordeler sig med fugten. Så vil væsken krystallisere sig og udgøre en kemisk fugtspærre. Det kræver en del huller, men det er yderst effektivt”, siger Sven Heiner.

3. Gå murenes fuger igennem

Husejeren bør tjekke, om fugerne på murede facader er fyldte.

“På huse fra 1970’erne og 80’erne ser vi indimellem, at studsfugerne - de lodrette fuger for enden af stenene - ikke altid er fyldte. Dermed inviterer man fugt og murbier indenfor,” siger bygningsrådgiver Sven Heiner.
  
I ældre huse kan bindemidlet i fugerne være af dårlig kvalitet, hvilket også kan få murværket til at suge fugt.

4. Banketest afslører skader i puds

Huse med pudsede facader skal jævnligt efterses.

“Her kan man for eksempel banke forsigtigt med den stumpe ende af en skruetrækker for at finde steder, hvor pudset ikke hæfter ordentligt. Det vil give en hul lyd. Hvis der er hulrum, kan fugt trænge ind gennem mikroskopiske revner, og så kan frost sprænge pudset af. På ældre huse er den mest fugtbelastede del af facaden tæt på soklen mest udsat”, siger bygningsrådgiver Sven Heiner.

5. Regn og sol slider på vinduer

Vinduesrammerne er udsatte. Bygningsrådgiver Sven Heiner anbefaler, at husejeren maler stærkt solbeskinnede vinduesrammer cirka hvert femte år.
“Det er vigtigt, at malingen er diffusionsåben, så fugten kan fordampe gennem malingen. Ellers får man en omvendt dampspærrer, som lukker fugten inde i vinduesrammens træ. Så rådner det”, siger han.
 
Han advarer mod at male ældre vinduer lag på lag. Så lukker man træet inde, da selv en diffusionsåben maling ved flere lag til sidst danner en diffusionstæt overflade. Der må helst ikke ligge flere end tre lag maling. I så fald bør man fjerne den gamle maling, før man maler.

6. Aluminiumsliste hjælper termovinduer

For termovinduer gælder det, at tætningslisterne af gummi mellem glaslisten af træ og glasset tørrer ind med tiden.

“Det giver en åbning for neden og ved siden, så træet rådner i bundfalsen. Det kan medføre, at termorudens kantforsejling nedbrydes, så ruden punkterer. Derfor bør man topforsegle gummitætningslisten med en silikonefuge. Eller endnu bedre; forsyne vinduet med en aluminiumprofil-liste”, siger bygningsrådgiver Sven Heiner.

7. Beskyt de udsatte vindskeder

Overgangen mellem tag og facade er et andet svagt punkt. Vindskeden, der afslutter taget, skal derfor være af holdbart træ. Bygningsrådgiver Sven Heiner foreslår trykimprægneret træ, men vil man skåne miljøet, kan man bruge langsomtvoksende træ med stort kerneindhold – som dog kan være svært at støve op for den almindelige husejer. Lærk og cedertræ har en god holdbarhed.

Sven Heiner anbefaler, at husejeren inddækker sternbrædder og vindskede.

”Det er bedst at bruge inddækning af zink, aluminium eller plast for at undgå, at slagregn får lægterne og træværket i tagets udhæng til at rådne. Et vandret dækbræt af træ uden inddækning er utrolig udsat, og det vil vride sig og blive skævt. Man skal også sikre sig, at tagbelægningen slutter i en opadgående bølge mod vindskeden, så regnvand ikke ledes ned i udhænget”, siger han.

8. Tagrum og krybekældre skal ventileres

Nogle husejere vil undgå fygesne på loftet og lukker ventilationsåbninger i taget til. Men derved lukker de også fugten inde.

”I tagkonstruktionen skal 1/500 del af bygningens grundareal som hovedregel være frit ventilationsareal, jævnt fordelt mellem tagudhæng og tagets top eller rygning. Så må man leve med i vinterhalvåret at tjekke for indtrængende fygesne og fjerne den, når den kommer”, siger bygningsrådgiver Sven Heiner.

Ofte ser han husejere lukke for ventilationsriste i ældre huses sokler om vinteren for at undgå, at gulvene bliver fodkolde.

”Det er en misforståelse, for ristene fungerer som udluftning for krybekælderen. Derved lukker man for helt nødvendig ventilation”, siger han.

9. Professionelle folk til taget

Et tegltag holder meget længe, især hvis tagstenene er glaserede, men mørtlen ved rygningsstenene på et ældre hus må husejeren forvente at skulle vedligeholde hvert femte til tiende år, vurderer bygningsrådgiver Sven Heiner.

“Man bør sikre sig, at mørtlen er intakt, og reparationer bør en professionel tage sig af, for det kræver en lift eller en tagstige”, siger han.

Alger på taget bør husejeren normalt kun fjerne af kosmetiske hensyn.

“Det er kun ved samlinger eller overlæg, skotrender og inddækninger, man skal fjerne mos-ansamlinger. Mos her kan binde fugt, der kan trænge ind og ødelægge tagmaterialet og de underliggende bygningsdele. Ellers har de seneste undersøgelser vist, at alger og mos ikke udgør noget egentligt problem for selve tagmaterialet”, siger Sven Heiner

10. Læg en flise på den sløjfede skorsten

Murstensfuger i skorstene forvitrer. Udefra slider vind, sol og regn, men en fungerende skorsten modtager også meget fugt fra den opvarmede brænderøg. Derfor skal skorstenspiben, der rager op over taget, jævnligt efterses og eventuelt repareres af en murer, siger bygningsrådgiver Sven Heiner.

Mange husejere skifter oliefyret ud med et gasfyr, der får sin egen lille skorsten. Men ofte glemmer de at lukke den gamle skorsten af.

”Ved at lægge en betonflise på skorstenen og fuge den tæt, holder man fugten ude. Ellers regner det lige ned i skorstenen. Og allikerne kan så heller ikke bygge rede”, siger han.

Lim til revner i træfacader

Træbeklædte huse skal overfladebehandles, men hvor ofte afhænger af malingens kvalitet. Bygningsrådgiver Sven Heiner anbefaler, at husejeren går uden om byggemarkedernes slagtilbud, som ofte er af ringe kvalitet. Malingen til udvendige flader skal være diffusionsåben og indeholde et farve-pigment, så træet modstår solens ultraviolette stråler.

“Gode produkter er smidige, så de følger træets bevægelser. Ellers opstår der revner og sprækker, hvor fugten trænger ind og danner råd. Solbeskinnede facader skal males oftest”, siger han.

Er der opstået revner i træværket, bør husejeren fylde dem ud med ekspanderende PU-lim.

“Man kan sætte malertape over revnen og skære ind til den og så fylde den op. Inden limen er hærdet, trækker man tapen af. Så spilder man ikke så meget lim på træet. Man bør ikke bruge silikone, for det kan maling ikke hæfte på”, forklarer Sven Heiner.

Læs mere om bolig:

• Læs om Falcks produkt til bolig
• Sven Heiner kan kontaktes her