Utrygge forældre opsøger skadestuen

En overlæge gennemgår de sygdomme, der hyppigst sender småbørn på skadestuen. Men ofte kan lægerne på skadestuerne ikke præcis fastslå, hvad barnet fejler.

Af Thomas Bjerg

6.424 gange angav de danske skadestuer i 2003 ’observation på grund af mistanke om sygdom’, når de undersøgte et 0-4-årigt barn. Det svarer til mere end hver tredje gang, forældre dukkede op med et sygt, lille barn. I langt de fleste tilfælde fandt lægerne aldrig ud af, hvad barnet fejlede.
  
Det vurderer Bent Erling Lindblad, overlæge på Århus Sygehus’ skadestue på baggrund af tal fra Landspatientregistret. Han skønner, at utryghed får mange småbørnsforældre til at opsøge skadestuen.  

”Ofte kan vi ikke finde nogen sygdom, selv om vi undersøger barnet fra top til tå. Nogle forældre er måske bekymrede, fordi barnet ikke har spist noget. Utrygheden er nok især stor hos forældre til helt små, fordi de ikke kan kommunikere med barnet eller aflæse faresignaler”, siger Bent Erling Lindblad.

Feber forbliver ofte mystisk

Han forklarer, at forældre generelt ikke behøver at få dårlig samvittighed over at opsøge skadestuen, hvis det ikke lykkes at fastslå, hvad barnet fejler. Det er ofte tilfældet med feberhede børn.

490 gange blev 0-4-årige med høj feber modtaget på skadestuerne, uden det lykkedes lægerne at finde årsagen. Ofte må barnet gennem mange undersøgelser.

”Når helt små børn kommer ind med høj feber, undersøger vi dem grundigt. Vi kan tage prøver af urinen, lave podning på slim fra halsen, dyrke bakterier fra blodprøver, tage røntgenbilleder af brystet og kigge efter sår. Hos meget sløve børn, der er svære at komme i kontakt med, bør vi have mistanke om meningitis, og det kan betyde, at vi må tage prøver af barnets rygmarvsvæske”, siger Bent Erling Lindblad.

Unødige besøg på skadestuen

Mellemørebetændelse, forkølelse og næseblod hos barnet bør normalt ikke føre til, at forældrene møder op på skadestuen. Det skete dog over 700 gange i 2003.

”Ved næseblod bør man kun tage på skadestuen, hvis man mistænker, at barnet har brud på næsebenet. Forkølelse og mellemørebetændelse hører normalt ikke hjemme på en skadestue, men forældrene kan jo være utrygge og have behov for akut lægehjælp”, siger Bent Erling Lindblad.

Voldsomme feberkramper

Hvert år gennemlever op mod 1.200 forældrepar et mareridt, når de haster på skadestuen med et lille barn med feberkramper. Men oftest skyldes de ufrivillige, voldsomme trækninger blot høj feber.

Under feberkramper mister det syge barn normalt bevidstheden, kroppen bliver stiv, og trækninger gennemryster barnets arme og ben. Huden bliver bleg eller blålig. Situationen bringer de fleste forældre på panikkens rand.

Feberkramper rammer børn op til 4 år og ligner et epileptisk anfald. Men har som regel intet med epilepsi at gøre. Alligevel bør en læge altid efterfølgende undersøge barnet for at afgøre, hvorfra kramperne stammer, forklarer Bent Erling Lindblad.

De 0-4-årige kan få feberkramper, når deres temperatur under sygdom stiger hurtigt. Helt små børn kan ikke regulere kropstemperaturen så effektivt som større børn, og stigningen kan få de elektriske impulser i hjernen til at løbe løbsk og udløse kramper. De varer normalt et par minutter.

Kramper sender flest børn på skadestuen

Ud over feber, epilepsi og meningitis kunne årsagen til kramperne være en hjernesvulst. Kramper er faktisk den hyppigste sygdomsårsag, når 0-4-årige kommer på skadestuen.

”Det er næsten altid feberkramper. Sjældent epilepsi. Det er en grufuld oplevelse for forældrene, selvom kramperne i sig selv er ufarlige. Man skal dog sørge for, at barnet ikke kvæles i eventuelt opkast eller sekret,” siger Bent Erling Lindblad.

Når lægerne på skadestuen i Århus har fastslået, at et barn har haft feberkrampe, instruerer de forældre i at give barnet stesolid næste gang, barnets temperatur stiger til over 38,5 grader. Også ved at afkøle barnet kan forældrene forebygge eller begrænse kramperne.

Når småbørn hoster som sælhunde

En anden sygdom, der hyppigt sender 0-4-årige på skadestuen, er strubelågsbetændelse. 468 gange skete det i 2003, og sygdommen kræver i nogle tilfælde akut indgriben.

”Børnene hvæser, og når de hoster, lyder de som sælhunde. Nogle kan slet ikke få vejret, og så må vi lægge et lille rør ind i halsen,” siger Bent Erling Lindblad.

Strubelågsbetændelse kan skyldes en influenzalignende bakterie, der får strubelågets slimhinde til at svulme kraftigt op.

Blæs perlen ud af næsen

Mange forældre tager på skadestuen, fordi en glasperle, som barnet har puttet i næsen, sidder fast. Men med en simpel og skånsom metode, der har fået tilnavnet ”Kys barnet”, kan forældrene selv få de fleste perler ud igen.

Luk med en finger på siden af næsen det næsebor, som perlen <b>ikke</b> sidder i. Tag en dyb indånding og blæs luft ind i barnets mund med et stød. I de fleste tilfælde vil trykket sende perlen ud af næsen, så barnet slipper for den ubehagelige tur på skadestuen. Det er vigtigt at berolige barnet ved at forklare, hvad man gør undervejs.

På skadestuerne vil lægen og sygeplejerskerne normalt holde barnet helt fast, mens de fjerner perlen med pincet.

I 2003 modtog skadestuerne ifølge Statens Institut for Folkesundhed 1.220 børn i alderen 0-4 år med et fremmedlegeme i næsen. I de fleste tilfælde drejede det sig om glasperler.

Læs mere om børn:

• Læs om Baby Falck - blandt andet førstehjælp til børn
• Gode råd om syge børn