Tema: På rette vej
Denne artikel var med i nummer 6/2007
Undgå unoder, der slider:
Ting din bil ikke kan li´
Undgå unoder, der slider på din bil.
Foto: Scanpix
Hviler du hånden på gearstangen, når du kører bil? Den uvane skulle du tage at droppe, for det slider unødigt på bilen. Her får du en liste med 10 små og store unoder, som din bil ikke kan li’.
Af Jakob Schultz
Koldstart
Koldstarter kan naturligvis ikke undgås, men du kan begrænse dem ved at lade være med at tage bilen på småture. De mange korte ture slider unødigt på bilen, og udstødningen tæres hurtigere. Derudover forurener det. Og så er det for resten også det sundeste for dig at gå til købmanden eller cykle til bageren.Kobling
Har du en tendens til hele tiden at hvile foden en smule på koblingen. Det er jo bekvemt, når foden er klar til at trykke koblingen i bund, næste gang du skal skifte gear. Men det er en dårlig vane. At hvile foden på koblingen betyder, at koblingen slides hurtigere.Gearstang
Rigtig mange hviler højre hånd på gearstangen under kørslen. Men det er en dårlig vane. Mekanismen i gearstangen slides langt hurtigere, hvis du bruger den som håndstøtte.Brede dæk
Det kan se smart ud med store fælge og brede dæk, men rent komfortmæssigt er der ikke noget at hente – tværtimod. Større dæk og fælge betyder også mere slitage på bilens hjulophæng og lejer. Samtidig slides brede dæk hurtigere end mindre størrelser, og så bruger bilen mere benzin på grund af større rullemodstand.Brems
Du er vel klar over, at vejbump er lavet for at forhindre dig i at køre hurtigt? Og det bør du overholde. Hvis du ikke sætter farten ned inden et vejbump, kan du risikere at slå styretøjet skævt. At det heller ikke er godt for dækkene er næsten indlysende.Dæktryk
I instruktionsbogen – eller ofte på benzinklappen eller dørpanelet - finder du tal for det dæktryk, som passer til din bil. Forkert dæktryk slider på dækket og giver dårligere køreegenskaber. Men det er også en sikkerhedsmæssig risiko, fordi det kan øge bremselængder, give større risiko for punkteringer, og så støjer dæk mere, når trykket er forkert.Gi den – ikke – gas
Er motoren kold, så slap af med speederen. Når olien er kold, så slider du unødigt på motoren ved at gasse meget op. Kør motoren varm, før du er frisk på speederen.Kantsten
Har du alufælge så hold dig langt fra kantstenene. Nærkontakt med kantsten giver ridser i fælgen, men du risikerer også at lave skæremærker i dækket, så det bliver ødelagt. Du skal heller ikke køre op over kantstenen, når du parkerer, for det slider og kan give skader på dækkene.Olie
Overhold serviceintervallerne for din bil og skift olien. Gammel olie er usund for motoren og kan ødelægge vitale dele, hvis ikke den skiftes regelmæssigt – typisk hver 15.000 – 20.000 km.Vask
En beskidt bil ruster lettere end en ren. Vask bilen regelmæssigt. Det har lakken godt af, og rusten har ikke så nemt ved at bide sig fast.
Få din bil tjekket hvert år:
Hvis du har spørgsmål til dine abonnementer – eller vil vide mere om vores ydelser, ringer vi dig meget gerne op.
Ring mig op Send mig en mailFalck Salg & Service: tlf. 70 10 20 31
Relaterede artikler
- Økonomibiler og benzinslugere - FalckMagasinet viser dig de fem biler, der kører længst på literen...
- Dæk altafgørende for sikkerheden - Du tænker måske ikke over det, når du kører 130 km/t. lige ud...
- Dagbog fra en dyreambulance - Redder Jan Schmidt ved Falck i Ballerup har kørt dyreambulance i snart 15 år....
- Guide til kør-selv-ferien - Planlægger I at tage på bilferie til sommer? I så fald er I langt...
- Nye og enklere førstehjælpsprincipper - Førstehjælpens grundprincipper for lægfolk er blevet forenklet. Forhåbentlig...
