Tema: Bilferie

Denne artikel var med i nummer 4/2006

Gode tips om:

Børn i bilen

Musik og historier på bånd/cd er god underholdning for selv helt små børn.

Børn på bagsædet kan gøre bilturen til fjerne rejsemål til en anstrengende affære for både børn og forældre. Men med lidt planlægning og et par forholdsregler kan det blive en rigtig god oplevelse.

Af Jakob Schultz

  1. Sørg for at børnene sidder godt og kan se ud af vinduet. Børn under 135 cm skal sidde i godkendte barnestole. Du kan læse mere om valg af autostol i artiklen: Guide til valg af autostol.
  2. Medbring puder til at støtte hovedet på et sovende barn.
  3. Hold hyppige pauser. Hellere mange korte pauser end få lange.
  4. Pas på varmen. Sørg for at have solgardiner til at skærme mod solen.
  5. Især små børn skal hyppigt have noget at drikke. Helst vand, men juice i brikker er også velegnet.
  6. Vær opmærksom på køresyge hos børnene. Giv aldrig børnene medicin mod køresyge uden at have talt med en læge først.
  7. Husk køkkenrulle, toiletpapir, våde klude og skiftetøj.
  8. Musik og historier på bånd/cd er god underholdning for selv helt små børn. Et dvd-anlæg med skærme til nakkestøtterne kan erhverves for cirka 2000 kroner i storcentre og kan give børnene mulighed for at se film på turen.
  9. Hvis barnet græder eller er hysterisk, skal I holde ind på en rasteplads og tage jer af barnet i stedet for at tage det ud af stolen under kørslen.

Læs også øvrige artikler om bilferie:

Hvis du har spørgsmål til dine abonnementer – eller vil vide mere om vores ydelser, ringer vi dig meget gerne op.

Ring mig op Send mig en mail

Falck Salg & Service: tlf. 70 10 20 31

Relaterede artikler