Tema: Falck BilEfterSyn
Denne artikel var med i nummer 3/2006
Nyt abonnement:
Få bilen tjekket hvert år
Falck har udviklet et nyt abonnement til bilejerne, der giver tryghed for, at bilen fungerer, som den skal. Dette betyder, at bilen hvert år kan få et grundigt tjek af de erfarne synsfolk hos Applus, det tidligere Statens Bilinspektion.
Af Mette Bender
Er du en gang for meget kommet for sent på job, fordi bilens batteri igen var dødt? Har du uro i maven i uvished om, hvorvidt bremser, dæktryk og styretøj er i orden, når du stuver ungerne ind bag i bilen for at køre til Italien? Og er du usikker på, om regningen bliver lidt for stor, når du afleverer din bil til mekanikeren?Ideen bag det nye abonnement Falck BilEfterSyn er at skabe tryghed og sikkerhed. Det handler om tryghed for, at din bil fungerer, som den skal og er sikker at køre i. Men det handler også om sikkerhed for, at du med ro i sjælen kan aflevere den på værkstedet.
Abonnementet giver dig ret til at få foretaget et grundigt tjek af din bil hvert år. For ud over det lovpligtige periodiske bilsyn af bilen hvert andet år, får du et grundigt sommer eller vinter eftersyn af bilens mange vigtige dele i de år, hvor bilen ikke skal synes.
Både det periodiske bilsyn og sommer eller vinter eftersynene bliver foretaget af erfarne synsfolk, hos Applus – det tidligere Statens Bilinspektion, der blev privatiseret i 1995.
Se en kort film om sommer/vinter eftersyn
Tjek før mekanikerbesøg
Falck BilEfterSyn koster 400 kr. om året, hvis man i forvejen abonnerer på Falck Bil. Ellers er prisen 450 kr. Falck BilEfterSyn dækker også reparation af stenslag på forruden og hjælp, hvis man pludselig bliver syg i bilen. Prisen skal holdes op mod, at det lovpligtige syn alene koster 400 kr.Markedschef ved Falck, Lars Mansfeld-Giese, peger desuden på, at bilisterne kan spare penge ved at få efterset bilen, inden de sender den til mekanikeren.
”Applus’ vurdering af bilen er uvildig, og bilisten får en skriftlig vurdering af bilen med fra synshallen. Så bilisten kan komme til værkstedet med en liste over de dele, han vil have skiftet ud eller repareret i stedet for blot at lukke øjnene og aflevere nøglen til mekanikeren”, siger Lars Mansfeld-Giese.
Erfarne synsfolk kender bilers svagheder
Michael Hansen er redder på Frederiksberg Falck-station. Oprindeligt er han uddannet mekaniker og ved derfor, hvor vigtigt det er at vedligeholde bilen i stedet for at vente, til det går galt. Derfor mener han, at Falck BilEfterSyn er en god investering for rigtig mange.Michael Hansen har sammen med Applus skruet indholdet af sommer/vinter eftersynet sammen. På listen er punkter som vand, olie, brændstof, dæktryk, remme og kølerslange. De erfarne synsfolk finder eksempelvis svagheder som gamle kølerslanger, som det vil være fornuftigt at skifte ud, inden turen går sydpå om sommeren.
”Ideen er at undgå situationer, som når bremserne strejker på vej ned ad Kasselbakkerne med campingvogn bagpå. Eller når sprinklervæske ikke er tilpasset temperaturer ned til minus 30 grader, inden man kører på skiferie. Desuden ser synsfolkene så mange biler hvert år, at de kender de enkelte mærkers og årganges svagheder indgående”, siger Michael Hansen.
Læs mere om Falck BilEfterSyn:
Hvis du har spørgsmål til dine abonnementer – eller vil vide mere om vores ydelser, ringer vi dig meget gerne op.
Ring mig op Send mig en mailFalck Salg & Service: tlf. 70 10 20 31
Relaterede artikler
- Gennemgang af sommer/vinter eftersyn - Med et Falck BilEfterSyn abonnement får du både det lovpligtige, periodiske...
- Børn i bilen - Børn på bagsædet kan gøre bilturen til fjerne rejsemål til...
- Bilen ringer selv efter hjælp - ...
- Gennemgang af sommer/vinter eftersyn - Med et Falck BilEfterSyn abonnement får du både det lovpligtige, periodiske...
- Hurtig hjælp til alle i bilen efter uheldet - For 48 kroner om året får du fysisk behandling, psykologisk krisehjælp...
