Bag Falck
Denne artikel var med i nummer 4/2006
Telemedicin:
Lægen er online med ambulancen
Se illustrationer, af hvordan telemedicin virker, i bunden af denne artikel.
Ny teknologi gør det muligt at transmittere patientdata direkte fra ambulancerne til specialister på sygehusene. På den måde er patienterne under konstant lægelig overvågning – selv om lægen befinder sig mange kilometer borte.
Af Ulf Førsteliin. Grafik Claus Nørregaard
Patienten befinder sig i ambulancen, der i høj fart kører mod sygehuset, hvor patienten skal opereres for blodprop i hjertet. Der er endnu mange kilometer, før den ambulancen når frem, men alligevel kan en hjertespecialist på sygehuset hele tiden følge nøje med i, hvordan patientens tilstand udvikler sig.Hvordan lader det sig gøre?
Svaret er telemedicin, som langt de fleste amter har indført i de senere år. I korte træk gør telemedicin det muligt at sende patientdata – for hjertepatienternes vedkommende et udvidet EKG (elektrokardiogram), der viser hjertefunktionen – direkte fra ambulancen via mobilnettet til en speciallæge på et sygehus. Lægen kan samtidig tale med patienten og ambulanceredderne.
- Status for telemedicin på hjerteområdet
-
Se hvordan status er på telemedicin på hjerteområdet i dit amt.
Lægen vejleder ambulancepersonalet
På baggrund af den telemedicinske forbindelse kan lægen vejlede ambulancepersonalet om behandling af patienten under transporten, og lægen kan desuden sikre, at patienten bliver kørt direkte til det sygehus, som kan levere relevant behandling. Når ambulancen ankommer, har sygehuset allerede et præcist billede af patientens tilstand, og kan derfor hurtigt indlede behandlingen.”Når diagnosen kan stilles af en hjertespecialist, allerede mens patienten er i ambulancen, spares der megen tid, fordi ambulancen kan køre direkte til et hjertecenter. Brugen af telemedicin betyder, at hjertepatienterne kommer meget hurtigere på operationsbordet, og det forbedrer deres prognose og efterfølgende livskvalitet væsentligt”, siger Falcks korpslæge, Sven Trautner.
Til gavn for andre
I dag bliver den telemedicinske teknologi kun brugt, når der er mistanke om, at en patient er ramt af blodprop i hjertet. Men Sven Trautner forventer, at der i løbet af de kommende år vil blive iværksat forsøg med udvidet brug den telemedicin. Han ser i første omgang muligheder inden for behandling af apopleksipatienter og visse typer af traumepatienter.”Vi har den teknologiske rygrad på plads. Den fungerer perfekt, og der er rigtig mange muligheder for at bygge videre på den. På hjerteområdet har telemedicin været en stor succes – det samme vil være tilfældet, når telemedicin bliver brugt på andre patienttyper”, siger han.
Kompenserer manglende nærhed til sygehuse
Også Sundhedsstyrelsens har for nylig anbefalet, at det på baggrund af de gode telemedicinske erfaringer på hjerteområdet bør undersøges, om teknologien også kan anvendes i forbindelse med præhospital diagnostik inden for andre sygdomskategorier.Foreningen Danske Regioner har ligeledes blik for, at telemedicin bør spille en udvidet rolle i fremtiden. I foreningens debatoplæg ’Fremtidens akutberedskab – fra vision til handling’ fra april omtales den telemedicinske teknologi som en de faktorer, der kan kompensere for manglende nærhed, når antallet af akutmodtagelser halveres til omkring 25, sådan som foreningen anbefaler.
”Den telemedicinske behandling skal styrkes. Dette giver mulighed for tidlig diagnostik på skadestedet, hvorefter patienten kan transporteres direkte til det relevante sygehus. Patienterne kan endvidere overvåges under transporten af speciallæger i back-upfunktion på sygehuset”, hedder det af oplægget.
Hvis du har spørgsmål til dine abonnementer – eller vil vide mere om vores ydelser, ringer vi dig meget gerne op.
Ring mig op Send mig en mailFalck Salg & Service: tlf. 70 10 20 31
Relaterede artikler
- Flyvende ambulancer redder liv - ...
- Over 15 fødsler i Jørgens ambulance - Mor til to, 34 år og Falck-redder. Mette Baastrup har kørt ambulance siden...
- Økonomibiler og benzinslugere - FalckMagasinet viser dig de fem biler, der kører længst på literen...
- Over 15 fødsler i Jørgens ambulance - ...
- Ambulancer i udviklingssporet - ...
