På hjul
Denne artikel var med i nummer 2/2005
Vær forberedt på ulykker:
Husk hjælpeudstyret i bilen
Det rigtige førstehjælps- og sikkerhedsudstyr i bilen kan gøre forskellen på liv og død, hvis du bliver involveret i et trafikuheld med tilskadekomne.
Af Jakob Schultz
I en tilstand af panik. Det vil de fleste mennesker komme i, hvis de pludselig bliver involveret i et biluheld eller er blandt de første, der når frem til en ulykke.Men det er her, at hovedet
“Med pulverslukkeren kan du redde folk fra at brænde ihjel, eller få slukket en motorbrand, som er forårsaget af en kortslutning”
—Stationsleder Jørgen Friis, Falck i Odense
Falck tilbyder to kasser, som indeholder alt det, du kan få brug for i en ulykkesituation på vejene: Falck Trafik-kasse og Førstehjælpskasse Bil.
Stationsleder hos Falck i Odense, Jørgen Friis, har 30 års erfaring som Falckredder. Han giver her sine bud på, hvordan du bedst muligt bruger kassernes indhold.
Vær forberedt
Førstehjælpskasse Bil indeholder saks, plaster og forskellige forbindsstoffer. Desuden indeholder den en førstehjælpsbrochure, som trin for trin viser, hvad du skal gøre ved en trafikulykke, indtil den professionelle hjælp når frem.”Som navnet antyder, er førstehjælpskasser lavet specielt til trafik. Den indeholder ikke så meget plaster, men elastikbind, en saks, kompresforbindinger, et armklæde og et alutæppe, som er meget vigtigt, hvis du har folk liggende på gaden. Alutæppet holder på den forulykkedes kropsvarme, og det er ekstremt afgørende for, at kroppen ikke går i chok” siger Jørgen Friis.
”Det vigtigste er, at der bliver givet noget hjælp, inden vi kommer frem. Det kan gøre en stor forskel, og derfor er kassen meget målrettet mod trafikuheld”.
- Suppler med førstehjælpskursus
-
Et godt supplement til Falck Trafik-kassen og Førstehjælpskasse Bil er et kursus i førstehjælp, hvor du lærer at håndtere livstruende situationer i de første kritiske minutter indtil ambulancen når frem. Undervisningen varer seks timer.
Manglende hjælp slår ihjel
Jørgen Friis understreger, at alle kan give en form for hjælp på et ulykkessted. Men han pointerer samtidig, at der dør mennesker i trafikken hvert år, fordi mange ikke kan yde tilstrækkelig og rigtig udført førstehjælp. Derfor opfordrer han kraftigt til, at flere lærer førstehjælp.”Noget af det typiske, som folk ikke kan, er at lægge folk i aflåst sideleje. Der dør mellem 60 og 70 mennesker hvert år, fordi de ikke bliver lagt i aflåst sideleje. Det er typisk i ulykker med cykler, motorcykler og knallerter, hvor førerne slår hovedet og bliver bevidstløs med en hjernerystelse”, siger han.
”De dør, fordi de får lov at ligge på ryggen og bliver kvalt i deres eget blod. Hvis der var blevet skabt fri luftveje, så kunne de have reddet livet. Det er en af grundpillerne i førstehjælp, at bevidstløse ikke må efterlades liggende på ryggen”, siger Jørgen Friis.
Sluk ilden
Falck Trafik-kassen indeholder en lang række praktisk og sikkerhedsmæssigt vigtigt udstyr, hvis man er udsat for en trafikulykke eller har et uheld med sin bil.Kassen indeholder en sikkerhedsvest, en advarselstrekant, en rudehammer, en selekniv, en pulverslukker, en lommelygte og et par kraftige arbejdshandsker.
Kassen indeholder relevante ting, som man bør have i sin bil, hvis uheldet er ude, siger Jørgen Friis og fortæller om de forskellige produkter i kassen:
3.000 bilbrande om året
”Pulverslukkeren er på to kilo, og den kan du på en effektiv måde slukke en brand i en bil med. Der er 3.000 bilbrande i Danmark om året, så det er en vigtig ting at have i sin bil. Med pulverslukkeren kan du redde folk fra at brænde ihjel eller få slukket en motorbrand, som er forårsaget af en kortslutning”, siger Jørgen Friis.Han forklarer, at slukkeren er meget enkel at betjene.
”Hiv splitten ud, og tryk på knappen, og husk altid at gå ned i knæ og ned, så ilden ikke står ud i hovedet på dig”, siger Jørgen Friis.
Placer udstyret rigtigt
Jørgen Friis forklarer, at advarselstrekanten og sikkerhedsvesten skal bruges, når man skal ordne et problem med sin bil eller hjælpe andre bilister, der er forulykkede. Vesten sørger for, at du nemmere kan ses, og trekanten advarer de øvrige bilister.Han pointerer, at sikkerhedsudstyret skal placeres korrekt i bilen. For eksempel skal du have adgang til rudehammeren og selekniven fra førersædet, hvis du sidder fast og ikke kan komme fri.
”Med kniven kan du skære dig fri af selen, og med hammeren kan du knuse ruden, hvis døren ikke længere kan åbnes. Læg den eventuelt i handskerummet, og hvis det er muligt, så placer også pulverslukkeren, så du kan nå den fra førersædet”, siger han.
- Falcks sikkerhedskasse indeholder
-
- Godkendt sikkerhedsvest, som er lovpligtig i Sydeuropa.
- Lovpligtig advarselstrekant til at markere en forulykket bil.
- Autorudehammer og selekniv så du kan skære dig selv eller andre fri, hvis selen låser.
- To kilo pulverslukker, så du kan slukke en brand - før den udvikler sig.
- Ekstra kraftige arbejdshandsker, så du kan åbne hed motorhjelm og undgå beskidte hænder ved hjulskift.
- En lommelygte, så du altid kan se.
Læs også om Falcks produkter til bilen:
Hvis du har spørgsmål til dine abonnementer – eller vil vide mere om vores ydelser, ringer vi dig meget gerne op.
Ring mig op Send mig en mailFalck Salg & Service: tlf. 70 10 20 31
Relaterede artikler
- Dæk altafgørende for sikkerheden - Du tænker måske ikke over det, når du kører 130 km/t. lige ud...
- Gennemgang af sommer/vinter eftersyn - Med et Falck BilEfterSyn abonnement får du både det lovpligtige, periodiske...
- Over 15 fødsler i Jørgens ambulance - Grillsæsonen er i gang. Desværre oplever Falck hvert år, at det, der...
- Få bilen tjekket inden sommerferien - Med et Falck BilEfterSyn abonnement kan du få klar besked om din bils helbredstilstand....
- Den perfekte familiebil - Mor, far og et, to eller tre børn. Og så en bil, der passer til. Læs...
Mere i dette nummer
Sundhed og Fritid:
- Beskyt dit hjem mod julens tyve //
- Mad af god kvalitet mætter mere //
- Undgå julens stress //
- Tjek bilen så den er sikker //
- Sød og syrlig salat klæder julemaden //
- Bliv rustet til vinterføret //
- Er du tynd, tilpas eller overvægtig //
- Test din kondition på 12 minutter //
- 10 tips til at komme i form //
- Vi vil bade og stå på ski i julen //
- Enkle regler hjælper ved sportsskader //
- Dyrk idræt uden skader
