Sådan bliver du en bedre hjemmevideo-fotograf

Er dine hjemmevideooptagelser rystede, grynede og halvkedelige? Heldigvis skal der ikke så meget til for at forbedre kvaliteten markant. Her får du simple råd og tips, der kan gøre optagelserne fra ferien, fødselsdagen og barnets første skoledag langt mere seværdige.

Af Jacob Schultz

Fødslen, de første skridt, den første skefuld grød, et års fødselsdagen, ferien, juleaften. Listen over de mindeværdige situationer, du ønsker at gemme på video for tid og evighed, er alenlang.

Men du bliver ikke en god videofotograf bare ved at købe et kamera. Det kræver øvelse, men der findes heldigvis en lang række nemme tips, som kan gøre optagelserne langt mere interessante og sjovere at se på.

Stil skarpt og drop håndholdt

De forskellige videoformater

Fremtiden er digital, for i modsætning til de analoge bånd mister de digitale bånd ikke kvalitet, når de overspilles. Der sælges stadig gammeldags analoge bånd og kameraer med formater som VHS, Hi-8 eller Video 8, fordi det er en billig og udbredt teknologi.

Men det er de nye digitale formater som DVD og DV, der vinder frem. Med et digitalt videokamera får du en lang række fordele, fordi udstyret er halvprofessionelt, vægten og størrelsen på kameraet er lav, lyd- og billedkvalitet er bedre, og kvaliteten ikke vil blive forringet, når man overspiller optagelser til pc'en eller andre digitale medier.

Mini-DV: Digitalt båndformat, der bruges i digitale videokameraer. DV-bånd koster cirka 130 kroner for et 60 minutters bånd. Alle de kendte producenter som Panasonic, Sony og JVC fremstiller DV-kameraer.

DVD: DVD-RAM/R formatet bruges af Hitachi. I stedet for et bånd, isætter man en DVD-skive i kameraet, som kan afspilles på en DVD-afspiller eller direkte fra kameraet. DVD er et digitalt format, hvilket giver samme kvalitet som DV-bånd. En DVD-R skive koster cirka 40 kroner.

Flashcards: En del videokameraer optager direkte på de små kompakte hukommelseskort, som Flash og SD-kort, som også bruges i digitale kameraer. Størrelsen varierer fra 512 megabyte op til omkring 8 Gigabyte.

Harddisk: Flere producenter er begyndt at introducere harddiske i videokameraer. JVC og Sony har blandt andet sendt kameraer på markedet, hvor optagelserne gemmes direkte på en harddisk. Fordelen er, at en harddisk har stor kapacitet og kan lagre mange optagelser.

Digital 8/Hi-8: Digital 8 er første af de digitale formater, mens Hi-8 er et analogt bånd, som giver en bedre kvalitet end forgængeren Video 8. Kameraet af Digital 8-typen optager digitalt på almindelige Hi-8 bånd. Disse bånd har den samme belægning som Mini-DV-bånd, og derfor kan man optage digitalt på dem. Digital8 kameraet kan i modsætning til et DV-kamera også afspille normale Video 8 og Hi-8 optagelser.

Video 8: Video 8 er en 'analog' båndtype, der bruges i kameraer fra blandt andet Sony. Video 8 giver samme kvalitet som et VHS-C bånd og kan ses på fjernsynsskærmen ved at tilslutte kameraet og bruge det som afspiller. Båndet kan selvfølgelig også overspilles til et VHS bånd. Video 8 bånd koster cirka 50 kroner.

VHS-C: VHS-C er en analog teknologi. 'C' står for 'compact' og båndet er i virkeligheden en miniudgave af et normalt VHS-bånd. Ved hjælp af en adapter kan man afspille båndet i sin videomaskine. VHS-C bånd koster cirka 40 kr.

Sørg for at stille skarpt på motivet, inden du trykker optageknappen ind. Selvom de fleste videokameraer har autofokus, kan der gå nogle få sekunder, før automekanismen stiller helt skarpt på det motiv, du har indfanget i søgeren.

Dogmefilm er populære, men håndholdte optagelser er ikke altid gode i en hjemmevideo. Hvis du har mulighed for det, er det en rigtig god ide at bruge et kamerastativ. Rystede optagelser er nemlig dårlige optagelser. Har du stativet i nærheden, og er det ikke en gene at have det med, så er det absolut at foretrække at bruge stativet.

På stativet kan du koncentrere dig om at filme sekvenser, som ikke bliver rystede og uskarpe. Kameraernes indbyggede anti-chok-funktion redder en del, men billederne vil stadig være urolige.  

Zoom mindre

Nye kameraer kan zoome ekstremt meget. Ofte findes der 700 x digital zoom på nye videokameraer. Men jo mere du bruger digital zoom, jo dårligere og mere rystede bliver optagelserne. Zoomture ud og ind gennem hele filmen fra børnehavefødselsdagen giver søsyge og er helt unødvendigt. Det er faktisk næsten unødvendigt at bruge zoommuligheden, med mindre du eksempelvis ikke kan komme tæt nok på motivet.

Skal du endelig bruge zoom, så sluk først på optageknappen. Zoom herefter ind på det, der skal tæt på, og tryk først herefter på optageknappen. Ved at følge denne metode, undgår du den hurtige og grimme zoomtur i optagelsen.

Kort ned

Begræns længden på optagelserne. Det er sjældent nødvendigt at filme samme sekvens i flere minutter. Er du f.eks. ude at gå søndagstur i skoven, kan du sagtens dele sekvensen op, så man i klip og forskellige beskæringer af billederne ser lille Alberte løbe op ad stien i stedet for at filme hele pigens tur.

Metoden, hvor du laver sekvenser, gør blot turen mere spændende. Du kan f.eks. starte med at lave et billede på vej ud ad stien, hvor du ser hele pigen og omgivelserne. Næste sekvens kan være filmet helt tæt på hendes ansigt. Herefter kan du slutte af med, at man ser Alberte komme hen til enden af stien. Forløbet er kortet ned, uden at det er gået ud over forståelsen.

Tæt på

Detaljer, detaljer, detaljer. Detaljer gør optagelserne dynamiske og spændende. Mange har en tendens til at ville have det hele med på optagelserne. Men på den måde får du måske ikke det mest spændende med. Hvorfor have hele fodboldbanen med i baggrunden, når Niels scorer sit første mål?
Det bliver langt bedre, hvis du har filmet bolden og herefter et tættere billede af Niels, der banker bolden i mål.

Detaljebilleder kan også bruges til at binde filmen sammen og forhindre ’skæve klip’. De opstår f.eks., hvis du filmer en person i hel figur, stopper kameraet og derefter filmer samme person igen med samme beskæring. Så vil personen hoppe - ligesom i en tegnefilm. Hvis du derimod filmer en detalje ind imellem optagelserne, vil klippene virke naturlige.

Lys er liv

Sørg for at lyset er rigtigt. Et videokamera har forskellige indstillinger. Den automatiske indstilling er som regel god nok - især hvis du filmer indendørs. Mange kameraer har en indstilling med navnet White balance. Hvidbalancen er væsentlig for, at billederne får autentiske farver. Problemer kan især opstå indendørs, hvis elektrisk lys blandes med udendørs lys fra et vindue. Billederne vil blive blålige, fordi det ude fra kommende lys er koldt og blåligt, og det elektriske lys inden for er varmt og rødligt.

Derfor er det vigtigt, at hvidbalancen er i orden. Mange kameraer indstiller det automatisk, men du kan også indstille hvidbalancen selv. Det gør du ved at holde et stykke hvidt papir hen foran det sted, du vil filme, og trykke hvidbalance-knappen på kameraet ind. Herefter er balancen indstillet, så farverne bliver korrekte.

Bliver billederne grumsede er det tegn på for meget mørke. Tænd flere lamper eller brug evt. ’nightshot’ funktionen, som findes på mange kameraer. Billederne bliver en anelse grovere, men stadig acceptable.

Optag aldrig i modlys. Lys fra solen eller lys, der kommer ind af et vindue giver modlys, så motivet bliver en mørk silhuet.

Husk strøm

Et ekstra batteri er nødvendigt. Batterier er blevet bedre med årene, men de tappes dog ofte stadig hurtigt for strøm. Skal du lige tjekke optagelserne og se dem i kameraet, bruger det ekstra meget strøm, og så kan det være du står med et tomt batteri på det tidspunkt, hvor du skal filme.

Ofte kan de nye lithiumbatterier holde 10 timer, men regn med, at nogle batterier kun holder strøm i en time, før de skal oplades igen.

Knald på lyden

Lyden er også vigtig. Den indbyggede mikrofon optager lyd fra et stort område. Du kan også på mange kameraer tilslutte en ekstra mikrofon, så du f.eks. bedre kan få tale fra en bestemt person med på optagelsen.