Psykologisk krisehjælp hjælper

Efter tsunamien i Sydøstasien satte norske forskere spørgsmålstegn ved, om det overhovedet nytter noget at tilbyde katastrofeofre psykologisk krisehjælp. Men Falcks chefpsykolog Sanne Pedersen er ikke i tvivl. ”Vi får løbende tilkendegivelser fra klienter, pårørende, arbejdsgivere og andre om, at det hjælper”, siger hun i dette interview.

Af Ulf Førsteliin

Diskussionen er ikke ny. Nytter psykologisk krisehjælp, eller er den et smart påfund, som i værste fald kan gøre mere skade end gavn?

En række fastlåste holdninger blev også støvet af og luftet, da en gruppe forskere fra Nasjonalt Kundskabscenter for Helsetjenesten i Norge i kølvandet af tsunamien konkluderede, at der ikke var dokumentation for, at psykologisk krisehjælp har en positiv effekt. Forskerne byggede vel at mærke deres konklusion på en gennemgang af videnskabelige databaser, artikler og undersøgelser, og havde ikke selv indsamlet data. Alligevel fik deres undersøgelse en voldsom debat mellem fagfolk til at rulle, en debat der blev omtalt i flere medier.

Falcks chefpsykolog er ikke i tvivl

Men Falck Healthcares chefpsykolog, Sanne Pedersen, har ikke meget til overs for de norske forskeres arbejde. Og efter igennem mange år at have ydet krisehjælp til flere hundrede ofre for blandt andet røverier, trafikulykker, naturkatastrofer og arbejdsulykker er hun ikke et sekund i tvivl: Psykologisk krisehjælp hjælper.

Diskussionen indeholder blandt andet et element af det nærmest klassiske sammenstød mellem især læger og psykologer. Læger er vant til, at alt skal kunne måles og vejes ud fra en naturvidenskabelig målestok, før det kan siges at have en effekt. Det samme krav, mener de, skal kunne stilles på det psykologiske område, mener Sanne Pedersen.   

”Det er korrekt, når det siges, at man ikke ud fra naturvidenskabelige principper har bevist, at krisehjælp virker. Men man støder hurtigt på problemer omkring undersøgelsesdesign, når man forsøger at måle effekten.

Akut behov for at tale, eks. 1

I august 2004 dræber en 22-årig to mænd med et oversavet jagtgevær på diskotek Rock Inn i Silkeborg. Op mod 100 mennesker er til stede på diskoteket, og Århus Amt indgår aftale med Falck om at oprette et midlertidigt krisecenter på Silkeborg Centralsygehus. Cirka 60 mennesker tager imod tilbuddet om krisehjælp. Nogle er diskoteksgæster, andre har på forskellig vis relationer til de involverede.

Man kan for eksempel ikke tage ofrene fra en busulykke og tilbyde den ene halvdel krisehjælp og lade den anden halvdel klare sig selv og så derefter undersøge, hvem der har klaret sig bedst. Det ville være uetisk”, siger Sanne Pedersen.

”Og vi ved jo i øvrigt ikke, hvordan de involverede ’så ud psykisk’ inden ulykken, hvilket også gør det svært at måle før-og-efter”, tilføjer hun.

”Jeg har oplevet igen og igen, at det hjælper”

FalckMagasin: Hvis man ikke kan dokumentere det, hvordan kan du så være så sikker på, at krisehjælp har en positiv effekt?  

Sanne Pedersen: ”For det første har flere undersøgelser vist, at folk føler sig hjulpet, hvis de har modtaget krisehjælp. Men da der er tale om selvvurderinger, kan det ikke betegnes som videnskabelig dokumentation. For det andet har jeg i mit arbejde igen og igen hørt, at klienterne får det bedre, når de får hjælp. Jeg har set, hvordan traumatiserede mennesker får hjælp til at komme videre med livet, selv efter de har haft de mest forfærdelige oplevelser”.

”Men selvfølgelig er det samtidig vigtigt, at krisehjælpen udføres professionelt og ikke kommer til at stå alene. Man skal vide, hvad man gør og kunne tolke de signaler, som ’ofrene’ udsender. Desuden er det vigtigt, at den første hjælp altid er en del af et forløb – altså at folk har tilbud om flere samtaler senere, hvis de har behov for det”.

Vi vil ikke acceptere at have det dårligt

Akut behov for at tale, eks. 2

Morten er ansat på en grafisk virksomhed, hvor han giver førstehjælp til en kollega, der falder om med hjertestop. Det lykkes ikke at holde kollegaen i live, og Morten spørger sig selv, om han gjorde det rigtige, om han kunne have opdaget det før, og om hvorfor kollegerne ikke hjalp. Psykologen formidler (som en del af hjælpen) kontakt til Falck-redderne, som forklarer ham, at han rent faktisk ikke kunne have gjort mere.

FalckMagasin: Men hvis krisepsykologi er så vigtig, hvordan klarede folk deres kriser i ’gamle dage’ – før der fandtes krisepsykologer?

Sanne Pedersen: ”Den gang håndterede man sine kriser ved at bruge sit netværk – familie og venner. Eller også håndterede man dem ikke, man led så at sige i stilhed. I dag er der mange, der står uden netværk, og derfor vender man sig i højere grad mod de professionelle. Samtidig er der også en anden holdning til at have det psykisk dårligt. Moderne mennesker vil simpelthen ikke finde sig i at have det dårligt. Tidligere har man været mere tilbøjelig til at acceptere, at man i en periode havde det skidt og så forsøgt at arbejde sig ud af det selv. Det har ikke nødvendigvis været en dårlig strategi, men den rummer en risiko for, at man gror fast og har svært ved at komme videre med sit liv”.

Professionelle må ikke tage helt over

FalckMagasin: Ser du en fare for, at vi ’udliciterer’ enhver form for psykisk smerte til professionelle og glemmer at bruge hinanden?

Sanne Pedersen: ”Jeg er enig i, at man skal være varsom med at gøre alle problemer til en ekspertting. Derfor forsøger jeg ofte at puffe folk til også at bruge deres netværk, og der er altså fortsat mange, der klarer tingene selv sammen med deres familie og venner. Men det er vigtigt, at der er et tilbud til dem, der har brug for en mere professionel hjælp”.

FalckMagasin: Kan det ikke blive sådan, at vi skal have psykologhjælp, bare hanken knækker på indkøbsposen nede i supermarkedet?

Sanne Pedersen: ”Ja, det kan der måske være en fare for. Men jeg mener slet ikke, at det er der, vi er. Vi vurderer altid, om folk virkelig har brug for professionel bistand, eller om de kan klare det selv. Men når folk henvender sig til en psykolog, så er det ikke for sjov. Det er fordi, de føler et behov for hjælp, og det skal man tage alvorligt. Det er stadig således, at mange mennesker har taget en del tilløb, inden de ringer til en psykolog”.

Angsten bider sig fast

FalckMagasin: Hvad kan effekten på sigt være for mennesker, der ikke får bearbejdet voldsomme oplevelser?

Akut behov for at tale, eks. 3

42-årige Mette arbejder på et bosted for psykisk syge. Hun bliver overfaldet og slået af en beboer. Det er tredje gang i løbet af kort tid, at det sker. Hun har det ekstra svært med overfaldet, fordi hendes familie ikke bryder sig om, at hun arbejder på bostedet. Blandt andet derfor har hun brug for at tale med en udenforstående.

Sanne Pedersen: ”Der er nogle helt klassiske symptomer: At ulykken genopleves igen og igen, at man isolerer sig, og at man oplever angst i en række situationer, som man tidligere har anset som dagligdags. Når man udsættes for en traumatiserende oplevelse, oplever man ofte angst, som blandt andet skyldes et tab af kontrol. Hvis man ikke får bearbejdet den angst, kan den dukke op i flere og flere situationer. Efter en trafikulykke føler man måske først angst ved at køre bil, så dukker angsten op, når man skal i supermarkedet og til sidst føler man også ubehag ved at gå på arbejde. Alt sammen betyder det, at ens råderum bliver mindre og mindre. Det, vi kan hjælpe med, er at udvide råderummet igen, så folk kan få et normalt liv igen. Men det er helt klart bedst, hvis man får fat i folk lige efter ulykken. Så er det meget nemmere at hjælpe dem, fordi angsten ikke har bidt sig fast”.

Falck yder akut hjælp

2 – 2,5 millioner danskere kan få psykologisk krisehjælp ved Falck, enten fordi deres arbejdsgiver har indgået en aftale med Falck Healthcare, eller fordi de selv har et Falck-abonnement, der indeholder krisehjælp.

Hvert år yder Falck krisehjælp ved cirka 10.000 hændelser. De spænder fra vold, trusler, mord og selvmord til arbejdsulykker, pludselig opstået sygdom eller død på arbejdspladsen, skilsmisse og stress. En stor del er voldsomme trafikulykker.

Læs om Falck Care, som indeholder Psykologisk krisehjælp:

• Falck Care