Vi har chancen for en ny start

Jeg vejede lidt for meget, spiste lidt for dårligt, røg gerne en smøg eller tre om aftenen og dyrkede kun sjældent motion. I foråret 2000 omkring min 44 års fødselsdag tog jeg en beslutning: Jeg ville leve et sundere liv.

Jeg begyndte at spise sundt, jeg droppede cigaretterne og jeg begyndte at løbetræne. Kostomlægning og rigtig mange kilometers løb medførte, at jeg tabte mig 13 kilo, og at jeg i 2002 kunne gennemføre mit første af efterhånden mange maraton-løb.

I dag har seks af de forsvundne kilo indhentet mig igen – så der skal holdes fast, og det kommer ikke af sig selv. Men jeg løber fortsat 140 km om måneden.  Og jeg ville ikke for noget i verden undvære mine ture rundt i København efter arbejdstid – ofte er de det bedste tidspunkt på dagen.

Det kan altså lade sig gøre at gennemføre en livsstilsændring – selv om jeg skal være den første til at indrømme, at det ikke er let, og at man let falder i. I dag må jeg sige, at jeg har oplevet, at det langtfra behøver at være forbundet med afsavn og surt slid at leve et sundt liv.

Da jeg for syv år siden gik i gang, var det af egen drift. Akkurat som de heldigvis rigtig mange andre, der har fået øjnene op for, at livskvalitet og fornuftig fysisk form hænger sammen. Men det er langtfra alle, der magter at gå i gang på egen hånd. Mange har givet op, ved ikke hvordan de skal komme i gang eller har levet så usundt så længe, at de er blevet kronisk syge af det.

Disse mennesker har behov for en hjælpende, professionel hånd, og derfor finder jeg det glædeligt, at kommunerne nu tager ansvaret for deres nye opgave – sundhedsfremme og forebyggelse – alvorligt. Det er anerkendelsesværdigt, at kommunerne i år bruger 400 millioner kr. på området, selv om regeringen kun gav dem det halve, da opgaven blev flyttet fra amterne til kommunerne ved årsskiftet.

Under amternes vinger, var forebyggelse nedprioriteret til et helt uacceptabel niveau. Ikke mindst fordi talrige undersøgelser i årevis har bøjet i neon, at usund livsstil er en tikkende bombe under folkesundheden. For eksempel viser beregninger fra verdenssundhedsorganisationen WHO, at hvis vi ikke griber ind, så vil 70 procent af samtlige indlæggelser om 15 år skyldes sygdomme, der kunne være forebygget.

Det vil ikke blot medføre enorme udgifter til sygdomsbehandling, men også et gigantisk tab af menneskelige ressourcer og livskvalitet. Ingen af delene har vi råd til.

Derfor er det vigtigt, at vi holder fast i, at indsatsen endnu ikke er oppe i de omdrejninger, den bør være – heller ikke selv om kommunerne er kommet godt i gang. Det kommer den kun, hvis området tilføres markant flere penge, end det er tilfældet i dag.

Fordi kommunerne er nye på området, står vi med en chance for at få en ny start. Den skal vi udnytte både af hensyn til samfundsøkonomien og for, at endnu flere kan opleve den forøgelse af livskvalitet, som et sundt liv medfører.