Rekordmange kvindelige reddere

Aldrig før har der været så mange kvinder i Falcks ambulanceuniformer. Redderjobbet er blevet mere attraktivt for kvinderne, fordi der er kommet mere fokus på behandling, omsorg og pleje.

Af Ulf Førsteliin

”Et ansøgningsskema? Nej, det udleverer vi godt nok ikke til piger da”.

Beskeden fra Falcks daværende personaledirektør var ikke til at tage fejl af, da Lene Irene Lübeck Klausen i 1976 forsøgte at få plads som redder ved Falck. Men hun gav ikke op så let, og efter mange års hård kamp blev hun i 1986 ansat som den første kvindelige redder i Falcks historie.

Historien om Lene Irene Lübeck Klausen - kaldet Pippi på grund af sit viltre, røde hår - der er gengivet i bogen ”Folk i Falck” fra 2005, giver et indblik ind i en tid, hvor jobbet som redder i udpræget grad var et mandejob.

I dag godt 20 år efter Pippis ansættelse er kvindelige reddere langt fra noget særsyn. Falck har for længst fået øjnene op for, at kvinder kan blive gode reddere, og flere og flere kvinder ønsker at komme ind i faget. Udviklingen betyder, at antallet af kvindelige Falck-reddere er rekordhøjt.

Fra chauffører til sundhedsmedarbejdere

Knap 6 procent af de uddannede reddere i Falck i dag er kvinder. Og ser man på redderelev-gruppen, træder tendensen endnu tydeligere frem: Blandt de i alt 218 elever, der er ansat i 2007 er der 31 kvinder – det svarer til 15 procent. I 2004, 2005 og 2006 udgjorde kvinderne mellem 10 og 13 procent af eleverne.

Afdelingsleder i Falcks uddannelsesafdeling, Jan Johannesen, forklarer, at redder-jobbet især i løbet af de seneste 10 år er blevet markant ændret og er blevet mere attraktivt for kvinder. Frem til midten af 1990’erne var uddannelse til redder stærkt begrænset og fortrinsvis byggede på sidenmandsoplæring. Redderne var – groft sagt – chauffører med udvidet kendskab til førstehjælp.

I dag er reddernes uddannelses- og kompetenceniveau hævet op i en helt anden liga. Uddannelsen til ambulanceassistent, det fungerer som ambulancebehandlerens hjælper, varer 2 år og ni måneder, der veksler mellem praktik og teori. Redderne kan gøre brug af en lang række medikamenter og er i stand til indlede en egentlig behandling af patienterne.

”Faget er undergået en rivende udvikling, og i dag er redder-jobbet blevet et sundhedsfag med fokus omsorg, behandling og pleje af patienterne. Redderne er blevet professionelle sundhedsmedarbejdere på linie med for eksempel sygeplejersker, og det appellerer i højere grad til kvinderne”, siger Jan Johannesen.

Myten lever stadig

Selv om andelen af kvindelige ambulance-reddere støt og roligt bliver større, bliver jobbet fortsat i brede kredse opfattet som et udpræget mandefag. Det oplever blandt andre Camilla Lykke Schou-Schmidt, når hun fortæller andre, at hun den 1. oktober skal begynde som redder-elev ved Falck i Holbæk.

”Der er en del, der undrer sig. Så myten om, at det kun er et job for mænd lever fortsat. Især blandt dem, der ikke ved så meget om Falck”, siger den 22-årige kvinde, der har en uddannelse som social- og sundhedsassistent bag sig.

”Så jeg er vant til at have patientkontakt, men jeg er også meget tiltrukket af den afveksling som redder-jobbet byder på. Der er mange forskellige opgavetyper, du ved ikke, hvad dagen vil bringe, når du møder, og der er ikke to dage, der er ens”, siger Camilla Lykke Schou-Schmidt.

Pasippi ansat som redder til 2005

Og hvordan endte historien om Falcks første kvindelige redder, Pippi, så.

Hun måtte finde sig i mange morsomheder fra sine mandlige kolleger, men blev en dygtig, respekteret og afholdt redder – lidt af en legende i Falck. I 2005 måtte hun dog stoppe som redder på grund af varige mén efter en trafikulykke året forinden.

Læs om uddannelse og jobs i Falck:

• Uddannelse til redder
• Job i Falck