Sådan er de nye afgiftsregler:

Kør miljøvenligt – spar penge

Foto: Getty Images

De nye bilafgifter belønner bilkøbere, der vælger biler med lavt brændstofforbrug, og sender prisen på ’tørstige’ biler i vejret.

Af Jakob Schultz

Gør noget godt for miljøet og for din pengepung:  Vælg en bil, der kører langt på literen.

Regeringens afgiftsomlægning, der trådte i kraft midt i juni, belønner i grove træk de mennesker, der vælger at købe de mindste biler. Her kan der være op mod 30.000 kroner at spare. Især prisforskellen på de små diesel- og benzin modeller udlignes af de nye afgifter, mens der er mindre at spare på familiebilerne, der ikke kører ligeså langt på literen. Tanken bag er, at det ved at tale til vores pengepung er muligt at få os til at vælge de mindst forurenende biler.

For mens de små og brændstoføkonomiske modeller bliver billigere, så straffes de bilister, der vælger de store og tunge benzin- og dieselslugere på gule plader. Op mod 300.000 kroner kan en tung VW Touareg eller en Porsche Cayenne SUV stige i pris.

Sådan er de nye afgiftsregler

Der er penge at spare, hvis du køber en miljøvenlig bil:

Du får et fradrag i registreringsafgiften på 4000 kroner pr. km/l, hvis du køber en benzinbiler, der kører  længere end 16 km/l eller en dieselbiler, der kører længere end  18 km/l. Hvis en dieselbil f.eks. kører 20 km/l. udregnes fradraget med 2 x 4000 kroner, hvilket giver et fradrag på 8000 kroner.

Kører bilen mindre pr. liter brændstof, så straffes du med 1000 kroner pr. km. oveni registreringsafgiften. Udgangspunktet er også her 16 km for benzinbiler og 18 km. for dieselbiler.

Dieselpartikelfilter udløser et fradrag på 3500 kr.

Læs om Falcks abonnementer til bilen:

Hvis du har spørgsmål til dine abonnementer – eller vil vide mere om vores ydelser, ringer vi dig meget gerne op.

Ring mig op Send mig en mail

Falck Salg & Service: tlf. 70 10 20 31

Relaterede artikler