Motionister undervurderer idrætsskader

Al for mange idrætsudøvere på motionsplan tager for let på idrætsskader, mener to idrætslæger. Mange knæ- og seneskader invaliderer på længere sigt.

Af Thomas Bjerg

”Vi kan reparere meget, men leddene og senerne bliver sjældent som før. Den eneste gode løsning er at undgå skaderne”.

Lars Konradsen, overlæge på Idrætsklinikken på Amtssygehuset i Gentofte, er ekspert i korsbåndskader, der ødelægger idrætsfolks knæ. Overrevne eller overanstrengte akillessener ser han også mange af. Men selv om han som kirurg kan hjælpe mange sportsfolk tilbage til banerne efter alvorlige knæ- og seneskader, advarer han mod at tro, at kroppen kommer til at fungere som før.

”Vi kan sætte ledbånd ind i stedet for overrevne korsbånd, men mange får slidgigt senere, og de får aldrig samme bevægelighed og kontrol i knæet. Den fine mekanisme, som naturen har skabt, er ødelagt”, siger Lars Konradsen.

Varige skader i overanstrengte sener

Overlægen ser mange sportsfolk og motionister, der får ødelagt deres akillessener varigt. Det gælder både dem, der har fået revet senen over, og dem, der har overanstrengt senen. Badminton står for langt de fleste seneoverrivninger.
  
”En del sener bliver for lange, når de vokser sammen igen, og det giver problemer, når man går. Ved overbelastning af senen ser vi ofte kroniske forandringer. Den glatte struktur i senevævet er ødelagt, og det kan give smerter i senerne”, siger Lars Konradsen, der tillige er bestyrelsesmedlem i Dansk Idrætsmedicinsk Selskab.

Mange vælger at overhøre faresignalerne

Håndbold er farligst

En undersøgelse viser, at håndbold giver flest skader pr. time på banen. Spiller du håndbold i 1.000 timer, risikerer du i gennemsnit at blive skadet otte gange. Skader pr. 1.000 timer:
• Håndbold 8
• Ishockey 5
• Fodbold 4
• Volleyball 3
• Badminton 3
• Tennis 3

Overlægen mener, at mange motionister ikke tager de tidlige symptomer på skader alvorligt.

”Folk kan godt mærke forskel på ømme muskler og symptomer på, at der er noget galt. Men de overhører signalerne. Måske fordi de har aftalt at være med i en kamp eller tilmeldt sig et motionsløb, som de har trænet for hårdt op til. Det går nok, tænker de. De fleste af vores patienter siger, at skaden har været under opsejling i lang tid”, siger Lars Konradsen og peger på, at overbelastningsskaderne ofte er et overset problem.

”I en undersøgelse spurgte vi nogle hundrede løbere ved et halvmaratonløb, om de havde været skadet, så de ikke kunne løbe i løbet af det seneste år. To tredjedel af dem svarede ja. Det er frygtelig mange”.

Kun hver tiende skade ender på skadestuen

På Parkens Privathospital oplever overlæge, dr. med. Uffe Jørgensen, at elitesportsfolk tager skaderne og deres konsekvenser seriøst. Men motionsfolkene derimod presser sig selv.

”Klubberne presser ikke idrætsudøverne. Presset kommer fra idrætsmanden selv. Jens Hansen vil absolut spille søndagens kamp for serie 4-holdet, selv om han har ondt i benene. Så ryger hans akillessene”, siger Uffe Jørgensen.

Han skønner, at danskerne får en million idrætsskader om året. Hvert år modtager skadestuerne 100.000 idrætsfolk, men stikprøver, som Uffe Jørgensen har udført for Danmarks Idræts-Forbund viser, at kun hver tiende sportsskade ender på skadestuen.

Nogle bliver slet ikke tilset af en læge, mens andre først går til egen læge længe efter og derfor risikerer, at skaden bliver kronisk i form af slidgigt.

Læs mere om sports- og idrætsskader:

• Genoptræn den forstuvede ankel
• Enkle regler hjælper ved sportsskader
• Dyrk idræt uden skader