Vind kampen mod skadedyr

Den iberiske skovsnegl, bedre kendt som dræbersneglen, kom til Danmark i starten af 90'erne. Siden har den bredt sig med uhyggelig hast og er nu mange haveejeres største bekymring.

Brug insekter, fugle og planter i haven, når du går til kamp mod skadedyrene. Du kan komme langt uden at bruge sprøjtemidler.

Af Mia Dalby Larsen

Junisolen står højt på himlen, luften er lun, og krigen mod skadedyr og ukrudt er for længst gået i gang. For når blomster og grønsager kommer frem fra vinterhiet, gør altædende dræbersnegle, snu øresnudebiller og klistrede lus det samme.

Men ligesom når det gælder krig og fred i den store verden, så kan du også på dit eget lille territorium komme langt med strategi, alliancer og diplomati. Ved at tænke på din have som en helhed og inddrage nyttedyr og -planter i den, kan du forebygge, at sommerhyggen i haven afløses af frustrationer, oven i købet uden brug af sprøjtemidler.

Vær en god diplomat

Måske synes du ikke, det er sjovt at blive overrasket af en stor, fed tudse i jordbærbedet eller en flok edderkopper i græsplænen. Men giver du dem en ambassade i din have, kan de forebygge invasioner af endnu mere ubehagelige gæster.

Dræbersneglen er et af de mest synlige skadedyr. Den bliver stor, den æder stort set alt, og den formerer sig så hurtigt, at man ikke kan følge med. Men sneglen har også naturlige fjender, og hvis du sørger for gode forhold til dem, så begrænser du også sneglebestandens muligheder for at mangedoble sig, fortæller gartner og konsulent Hanne Søgård, der er ansat i besøgs- og formidlingscentret Den Økologiske Have (http://www.ecogarden.dk/), der ligger ved Odder i Østjylland.

”I Den Økologiske Have holder vores rågekoloni bestanden af snegle nede, men løbebiller, skolopendre og nogle typer edderkopper er også gode. De spiser æggene og babysneglene”, siger Hanne Søgård.

Sådan dæmmer du op for skvalderkålen

Det er ikke kun skadedyr, der kan være ubehagelige i en have. Standhaftigt ukrudt som skvalderkål kan også invadere dit territorium og kvæle dine stauder.

Lav en grøn zone af græs helt ud til hækken. Den skal være mindst 1,2 m. bred. Dernæst anlægger du dit staudebed. Græsset forhindrer, at skvalderkålen breder sig fra hækken og ind i bedet, både bed og hæk får lys og luft fra begge sider, og børn og hunde vil elske at få en lille græssti at løbe på.

Hun råder til, at man giver småkravlet lidt vissent græs eller halm at boltre sig i, og at lade blade og visne blomster blive liggende på jorden mellem planterne hele året. Tudser og andre padder er også gode til at udrydde de slimede snegle, og de har brug for en god kompostbunke eller et havebassin at overvintre i.

Skab alliancer

Havens småfugle som mejse og musvit er vigtige at gå i samarbejde med. Hanne Søgård foreslår, at man sætter mejsekasser op i haven, og sørger for, at fuglene har adgang til vand.

”De tager lus og kryb og kravl i store mængder, og så er det hyggeligt”, siger hun.

Og lusene er netop et af haveejernes tilbagevendende problemer, hvor især roserne er udsatte. Her skal du sørge for at blande roserne med andre typer planter, råder Hanne Søgård.

”Det bedste er at sætte blomstrende planter, der kan tiltrække bier og sommerfugle og dermed også svirrefluer, i nærheden. De er absolut de bedste til at bekæmpe lus. Blomstrende persille, dild, lavendel og mange krydderurter som oregano og timian er gode. Jeg plejer at sige, at der skal være blomster fra marts-april til november”, fortæller Hanne Søgård, der også anbefaler et lille hjørne med brændenælder, der ellers betragtes som ubehageligt ukrudt, der bare skal væk.

”De skal selvfølgelig ikke overtage det hele, men bare en lille klat på et par kvadratmeter helst i sol og læ. Nogle af sommerfuglenes larver er helt afhængige af dem”, forklarer hun.

Når fjenden er gået under jorden

Øresnudebillen er et skadedyr, der ofte overrasker haveejere. Den lever godt af rododendron, hvor den sætter nogle karakteristiske huller i bladene, som om en billetkontrollør har været på spil.

”Det ser træls ud, og mange trækker bare på skuldrene og tror, at det er snegle. Men det virkelige skadedyr er øresnudebillens larver, der spiser rødderne, og det er storslemt. Pludselig går bedet til, og rododendron klapper sammen over en nat”, fortæller Hanne Søgård.

Larverne bekæmper man med nematoder – små rundorm. De findes naturligt i jorden, men ofte ikke i stort nok antal, så flere steder kan man købe sig til pakker med ler fuldt af nematoder. Lerklumperne opløses i vand og vandes ud over de udsatte steder, hvorefter nematoderne selv går på jagt efter øresnudebillens larver. Nematoderne kan kun leve af insektlarver, så planterne tager ikke skade.

Sådan undgår du dræbersneglene

- Gør som NATO – indgå strategiske alliancer mod fjenderne. Hvis der er mange snegle i en have, spreder de sig hurtigt til nabohaverne. Derfor er det vigtigt, at være fælles om at bekæmpe fjenden.

- Se godt efter i rødderne, når du køber eller får nye planter til haven. Æg og små snegle kan gemme sig godt og spreder sig hurtigt, når de først er kommet ind bag stakittet. Spørg eventuelt på planteskolen, om planten er kontrolleret for snegle, og skyld rødderne med vand, hvis du har en mistanke om, at bæsterne har fundet sig et godt gemmested.

- Dræbersnegle er guf for pindsvin, padder, løbebiller og nogle fugle. Gør plads til disse dyr i din have for eksempel ved at have en kvasbunke i et hjørne.

- Ligger din have ud til et naturområde, så kan et sneglehegn være en god ide. Det kan muligvis forhindre den store invasion, men ikke at en enkelt eller to snegle i at krybe udenom. Hegnet kan købes færdigt, eller læs her hvordan du kan bygge et selv.

- Tag handskerne på, saml dræbersnegle ind og slå dem ihjel ved at lægge dem i en spand og hælde kogende vand over eller ved at hakke dem over.. Du kan eventuelt gøre det til en fast rutine at tage en runde hver aften, når duggen er faldet, for på det tidspunkt finder du nemmest de slimede slughalse. Du kan også opstille sneglefælder i form at et nedgravet bæger med øl, hvor de drukner i, men det kan også gå ud over andre smådyr. Husk at grave de døde snegle ned, så de ikke tiltrækker nye snegle, og kig også efter snegleæg i fordybninger, i mos eller andre fugtige steder.

- Er din have meget hårdt ramt, kan du bruge midlet Ferrifosfat, der er godkendt til haver og økologisk jordbrug. Midlet rammer også andre snegletyper, så tænk dig godt om, inden du bruger det.

Kilde: Skov- og Naturstyrelsen

Læs om dine mange muligheder med Falck Alarm:

• Se den interaktive guide til Falck Alarm
• Beregn prisen på din egen Falck Alarm løsning
• Få hjælp til alarmvalg af en Falck Sikkerhedsrådgiver