På hjul

Denne artikel var med i nummer 10/2008

Glatbanekurser:

Bliv rustet til vinterføret

Dine evner som bilist afprøves på både glatbane og under undvigetest, når du deltager i et køreteknisk kursus. Foto: Jakob Schultz.

Alle kan lære noget på et køreteknisk kursus. Også dem, der mener, at de har fuldstændig styr over bilen.

Af Jakob Schultz

Alle bilister kan havne i en situation, hvor de ikke ved, hvordan de skal reagere. Ikke mindst i disse måneder, hvor føret kan være lumsk. Men på et kursus i køreteknik, kan du i trygge rammer prøve kræfter med en glatbane og på den måde lære, hvordan du skal reagere, hvis bilen pludselig skrider ud.

Der findes flere forskellige kørekurser rundt omkring i landet. Priserne ligger typisk mellem 900 til 2000 kroner for et heldagskursus.

Alle lærer noget


Kursernes indhold varierer, men du lærer som minimum at sætte bilen i gang uden hjulspin, at holde bilen på ret kurs i vejsving på glat vej og at bremse med kortest mulig bremselængde uden at blokere hjulene.

Og alle kan få noget ud af en dag på glatbane, pointerer Örjan Holmström, der er instruktør på Audis kørekurser, ’Audi Driving Experience’.

”Jeg tror, at alle går herfra og har lært noget. Vi ser tit dem, som mener de er verdens bedste bilister, men som faktisk er de dårligste til at køre bil. De har sværest ved at de ting, som vi underviser dem i. Der er også dem, der finder ud af, hvordan bilen reagerer i glat føre. Alle bliver derfor bedre bilister efter kurset”, siger han.

Find nærmeste kursus


’Audi Driving Experience’ er kørekurser, der udelukkende afholdes på Sjællandsringen ved Roskilde. Du kommer igennem glatbanemanøvrer, bremsetest og andre køretekniske discipliner. Her skal du ikke selv tage sin bil med.  

FDM tilbyder heldagskurser på Sjællandsringen og Jyllandsringen ved Silkeborg. Det er kurser, der skal gennemføres i egen bil.

Der findes køretekniske anlæg mange andre steder i landet. Du kan kontakte anlæggene direkte og høre, hvad de tilbyder, men typisk arrangeres kørekurser i ens område af lokale køreskoler, som du derfor skal kontakte. På Dansk Kørerlærer Union www.dku.dk finder du en komplet liste over køretekniske anlæg og køreskoler i hele landet.

Kørsel i glat føre

  • Lav ikke pludselige bevægelser og undgå at accelerere for kraftigt.
  • Undgå pludselige opbremsninger og kørsel ved høje hastigheder.
  • Øg afstanden mellem din bil og den forankørende større.
  • Ved kørsel op ad bakke brug et højere gear end ved kørsel i tørt vejr.
  • Foregrib opbremsninger ved at bedømme den nødvendige bremselængde og derefter skiftevis bruge motorbremsen og bremsepedalen.
  • Opbremsningen skal ske gradvis for at forhindre at hjulene blokerer. Hvis hjulene blokerer, vil bilen skride ud.
  • Hvis hjulene blokerer og bilen skrider ud, skal du slippe bremsepedalen for få vejgreb, brems derefter igen gradvist, samtidig med at du bruger motorbremsen.
  • For at mindske risikoen for at hjulene blokerer ned ad bakke, køres i et lavere gear end der bruges i tørt vejr.
  • For at undgå at skride ved igangsætning skal der accelereres gradvist. Hvis hjulene skrider ud, skiftes til et højere gear, så den kraft der påføres hjulene bliver mindre.
  • Sæt farten ned før en kurve, men sørg for at køre i en lige linje. For at køre gennem kurven skal der styrer i en konstant, jævn bevægelse for at undgå at dækket skrider ud og ikke længere reagerer.
  • I kurven skal der holdes en langsom og regelmæssig hastighed for at undgå at bilen kommer i ubalance.
  • Hvis forenden mister styringen nedsættes hastigheden ved at løfte foden fra speederen. Om nødvendigt kan du trykke let på bremsen uden at blokere hjulene.
  • Hvis bilens bagende mister grebet (men forenden stadig har greb), skal der accelereres for at genvinde balancen. Under ingen omstændigheder skal der bremses, for det vil forværre ubalancen i bagenden.

Læs også om Falcks produkter til bilen:

Hvis du har spørgsmål til dine abonnementer – eller vil vide mere om vores ydelser, ringer vi dig meget gerne op.

Ring mig op Send mig en mail

Falck Salg & Service: tlf. 70 10 20 31

Relaterede artikler