Keld er flyvende redder

Tre danske Falck-reddere er i løbet af foråret og sommeren som de første danske reddere blevet uddannet som lægeassistenter på en lægehelikopter. Keld Clausen er blandt de tre og gør nu tjeneste på Danmarks eneste lægehelikopter.

Af Ulf Førsteliin

Med en fortid i Flyvevåbenet og en gammel passion for svæveflyvning var det nærliggende for Falck-redder Keld Clausen at sende en ansøgning ind, da Falck i foråret søgte reddere, der havde mod på at forlade landjorden og blive lægeassistenter på lægehelikopteren, som med base i den nordtyske by Nieböll dækker Slesvig, Holsten og Sønderjylland.

”Så selvfølgelig skulle jeg søge: Jeg har 18 års erfaring som Falck-redder og flyvning har altid haft min store interesse. Desuden taler jeg næsten flydende tysk på grund af min opvækst og ungdom i Sønderjylland”, siger den 45-årige redder og henviser til, at helikopteren opererer på begge sider af grænsen.

Nieböll-helikopteren

Helikopteren blev indsat 1. april 2005 og passerede 2000 udførte missioner i juni i år. Heraf er der årligt ca. 100 missioner i Danmark.

Helikopteren skal være i luften to minutter efter, at besætningen har modtaget alarmen. Den kan nå skadesteder inden for en radius af 50 km. på maksimalt 15 minutter og har en normal flyvehastighed på ca. 240 km./t.

Da Niböll-helikopteren, der drives af Falck og tyske Deutsche Rettungsflugwacht (DRF) i fællesskab, blev indsat for to år siden, var det første gang, at et område i Danmark blev dækket af en lægehelikopter. I de første par år har den derfor været bemandet med tysk personale – dog undtaget en lille håndfuld danske speciallæger, der med jævne mellemrum har helikoptervagt.

Men i foråret mente Falck, at tiden var moden til at uddanne et antal danske reddere til arbejdet som assistent på lægehelikoptere. På den måde bliver Falck klædt på til at løfte opgaven, hvis lægehelikoptere bliver indført i hele Danmark.

Pilotens venstre hånd og lægens højre hånd

I første omgang søgte Falck efter tre reddere med ønske om at gå i luften. Og Keld Clausen var langt fra ene om at indsende en ansøgning. Omkring 60 Falck-reddere gav deres interesse til kende, men efter at have været gennem et udskilningsforløb i tre runder, kunne Keld Clausen konstatere, at han var sluppet gennem nåleøjet.

Kort tid efter udvælgelsen begyndte han uddannelsen til lægehelikopterredder. En lægehelikopterredders opgave er blandt andet at navigere og på anden vis assistere piloten under flyvning. Desuden skal han bistå helikopterlægen med behandlingen af patienterne.

”Man skal være i stand til at fungere som pilotens venstre hånd, når vi er på vej mod skadesstedet og som lægens højre hånd, når vi ankommer”, forklarer Keld Clausen.

Uddannelsen blev indledt på DRFs skole i den sydtyske by Baden Baden, hvor Keld Clausen sammen med sine to danske kolleger i løbet af en uge gennemgik emner som meteorologi, nødprocedurer, navigation, kortlæsning og helikopterens indretning.

”Vi blev også undervist i noget, de betegnede som ’flyvepsykologi’. Det handler meget om, hvordan man kommunikerer med hinanden under flyvning – man skal kunne stole 100 procent på hinanden. For eksempel kan det ikke nytte noget, at jeg siger til piloten, at jeg tror, at der er plads til at lande. I sådanne tilfælde skal man ikke tro, man skal vide – og hvis man ikke er helt tryg ved situationen, så holder man sig på den sikre side. Der er ikke plads til fejltagelser”, siger Keld Clausen.

Undervisningen blev varetaget af erfarne piloter, og i løbet af ugen kom kursisterne gennem seks stopprøver. Efter ugen i Baden Baden gennemgik de danske reddere et forløb, der gav dem et indblik i, hvordan den tyske redningstjeneste og det tyske sygehusvæsen fungerer. De var blandt andet i praktik på et hospital og på en ambulance syd for grænsen.

Første gang i luften

I begyndelsen af juli var Keld Clausen klar til den første af ti vagter, hvor han skulle flyve med som ’føl’ på Nieböll-helikopteren. Hans første tur gik til Rømø, hvor en patient havde kraftige mavesmerter.

”Jeg var naturligvis lidt nervøs, og tænkte meget på, hvem der nu skulle gøre hvad osv. Men både lægen og piloten var gode til at støtte mig, så jeg følte mig hurtigt godt tilpas. Ved ankomsten mente lægen, at patienten kunne have et brud på tarmen, og vi fløj hende derfor til sygehuset i Aabenraa”, erindrer han om sin debut.

32 missioner som føl

I alt 32 missioner deltog han på i løbet af de ti ’føl-vagter’. Og når han skal forklare, hvorfor han mener, at lægehelikoptere også ville være et godt supplement til de landbaserede ambulancer i hele landet, drager han en lang række af turene frem. Blandt andet en tur han fløj på sin fjerde vagt, hvor kursen igen blev sat mod Rømø.

”Her var en rytter væltet med sin hest og havde fået hesten ned over sig. Vi ankom samtidig med primærambulancen, men det var os, der fløj patienten til Aabenraa. Dermed kunne ambulancen blive i området og var med det samme frigjort til andre opgaver”, siger han og fortsætter:

”Da vi var ankommet til Aabenraa Sygehus, fik vi melding fra Falcks vagtcentral i Kolding om, at en ambulance var på vej fra Sønderborg til Odense med en patient med blodprop i hjertet. I stedet for at fortsætte mod Odense, stoppede den ved Aabenraa Sygehus, hvor vi fik omladet patienten til helikopteren”.

Efter omladningen gik turen til Odense Universitetshospital, der er det nærmeste hjertecenter, der kan udføre en såkaldt ballonudvidelse på patienter med blodprop i hjertet.

”Vi var fremme på 14-15 minutter. Skulle patienten have været kørt i ambulance hele vejen ville det have taget yderligere omkring 45 minutter. Og især i forbindelse med blodpropper er minutterne kostbare”.

I slutningen af august modtog Keld Clausen det bevis, der giver ham kompetence til at fungere som helikopterredder. Fremover skal han have tre til fire helikoptervagter om måneden ved siden af sit almindelige arbejde som ambulancebehandler på Falck-stationen i Odense.

Læs mere om lægehelikoptere:

• Danskluftambulance.dk