Familie og bolig
Denne artikel var med i nummer 11/2009
Ny teknologi
Dit hjem bliver klogere
Kilde: Elsparefonden
Forestil dig, at dit hus selv skruer op for varmen, når der er for koldt. At det selv tænder tørretumbleren, når strømmen er billigst. Og at det ringer til dig på jobbet, hvis der er vandskade i kælderen. Teknologien er klar og prisfornuftige systempakker kommer på markedet i løbet af i år.
Af Anne Mette Futtrup
Der sidder en sensor på din stuevæg, som ved, om der er mennesker i stuen. Er stuen
tom, slukker lyset. Sensoren reagerer også på temperaturen – skruer ned, hvis det er for varmt, og op
hvis det er for koldt. Og skulle der ske vandskade i kælderen, sender sensoren dig fluks en sms. Ligeså
hvis ubudne gæster trænger ind i dit hjem.
Lyder det som en fjern fremtidsvision?
Det er det ikke.
”Den teknologi, der ligger bag ’Det Intelligente Hjem’
er udviklet og klar til brug. Vi regner med, at forbrugerne i anden halvdel af året kan købe startpakker
til 300-500 kroner i byggemarkeder og elektronikbutikker”, siger Anders Hjorth Jensen, projektleder
i Elsparefonden.
Startpakkerne vil rumme sensorer, trådløse systemer
og adgang til de platforme, som systemerne skal fungere på, forventer Anders Hjorth Jensen.
Teknologien var længe undervejs
Forskere, virksomheder og iværksættere har i mere end 25 år arbejdet på at udvikle begavede systemer, som med trådløse styringer og sensorer placeret i alle rum kan overskue hele huset. Systemerne er enten programmerede til at reagere på netop de ting, som beboerne har bedt om, eller udviklet til at aflæse beboernes vaner, rytmer og rutiner, så systemet helt af sig selv regner ud, hvad det skal reagere på.Hjemmets beboere kan følge med i husets intelligente liv ved hjælp af mobiltelefon eller computer og modtage beskeder, når huset har noget på hjerte. Desuden kan beboerne fjernstyre alle husets tekniske funktioner fra mobiltelefon, computer, fjernbetjening eller en knap på væggen.
Åbenlyse fordele
Elsparefonden er sat i verden for at få danskerne til at spare på energien og fastslår, at en ’Det Intelligente Hjem’ kan skære op til en tredjedel af energiforbruget.”Vi er blevet rigtig gode til at bruge sparepærer og købe energibesparende hvidevarer. Men vi glemmer at slukke for lyset, og vi husker ikke at skrue ned for varmen om natten og i weekender, hvor vi er væk hjemmefra. Et automatiseret hjem, der husker for os, er lige, hvad vi har brug for”, siger Anders Hjorth Jensen.
Elsparefonden har udviklet et internetbaseret system, Min Bolig, som forbrugere gratis kan bruge til at danne overblik over deres hjem, og som kan fungere som et elektronisk kontrolcenter. Se mere på www.elsparefonden.dk
- Klog alarm med vagt fra Falck
-
Har du brug for et system, der kan alarmere om indbrud, brand, vandskader og gasudslip - og som samtidig tilkalder en vagt, er Falck Alarm en mulighed.
Du kan frit sammensætte moduler, der passer til dit hjem eller sommerhus og vælge en aftale om vagtudrykning, der passer dig og din familie bedst.
En startpakke består af en dørsensor plus en ekstra sensor efter eget valg, en fjernbetjening og et panel, der styrer systemet. Dertil kommer den vagtaftale, som du vælger. Priser fra 199 kr. om måneden.
Læs om dine mange muligheder med Falck Alarm:
Hvis du har spørgsmål til dine abonnementer – eller vil vide mere om vores ydelser, ringer vi dig meget gerne op.
Ring mig op Send mig en mailFalck Salg & Service: tlf. 70 10 20 31
Relaterede artikler
- Undgå jul i lys lue - Godt 25 procent af Falcks brandudrykninger sker i december og januar. Julens mange...
- Guide til kør-selv-ferien - Planlægger I at tage på bilferie til sommer? I så fald er I langt...
- Nye og enklere førstehjælpsprincipper - Førstehjælpens grundprincipper for lægfolk er blevet forenklet. Forhåbentlig...
- Tilliden forpligter - Jeg vejede lidt for meget, spiste lidt for dårligt, røg gerne en smøg...
- Falck Alarm – i bekymringens tidsalder - ...
