Derfor skal du i gang

• Risikoen for hjerte-karsygdomme kan nedsættes ved at være fysisk aktiv.
• Fysisk aktivitet beskytter mod åreforkalkning. Herved mindskes risikoen for blodprop i hjertet. Faktisk har inaktive mennesker dobbelt så stor risiko for at udvikle hjerte-karsygdomme end de, der er fysisk aktive. Fysisk inaktivitet er en lige så vigtig faktor, når det gælder udvikling af hjertesygdomme som rygning, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesteroltal.
• Regelmæssig fysisk aktivitet mindsker risikoen for at udvikle sukkersyge. Hvis sygdommen allerede er opstået, kan fysisk aktivitet bruges som led i behandlingen af sygdommen, og derved kan medicinsk behandling udskydes eller måske helt undgås.
• Fysisk aktivitet kan både forebygge og reducere et forhøjet blodtryk.
• Risikoen for åreforkalkning og følger heraf, som f.eks. blodprop i hjertet, forhøjet blodtryk, blodprop i hjernen og hjerneblødning, mindskes ved fysisk aktivitet.
• Regelmæssig fysisk aktivitet gør det lettere at holde en normal kropsvægt, fordi fysisk aktivitet forbedrer energiomsætning og appetitregulering. Motion er centralt i forhold til at bevare sin vægt og vedligeholde et allerede opnået vægttab.
• Regelmæssig motion styrker muskler, sener, knogler og led. Motion modvirker tab af muskelmasse og kan også være forebyggende for stivhed og gigt. Hos kvinder kan mineraltabet efter overgangsalderen mindskes vha. motion, hvilket har betydning i forhold til forekomsten af knogleskørhed. Risiko for knoglebrud i forbindelse med fald kan ligeledes forebygges. Undersøgelser har vist, at fysisk aktivitet kan halvere risikoen for hoftebrud. Øget muskelstyrke beskytter mod overbelastningsskader fra arbejde og fritidsaktiviteter.
• Træning af udsatte muskelgrupper kan sammen med ergonomiske foranstaltninger forebygge muskel- og rygsmerter.
• Ældre kan forebygge tilbøjeligheden til at falde ved at øge deres aktivitetsniveau. Fysisk aktivitet øger muskelmassen øges og forbedrer balanceevne og reaktionstid. Denne effekt kan formentlig opnås ved en daglig spadseretur på ca. 30 minutter.
• Fysisk aktivitet forbedrer det almindelige velbefindende, eksempelvis udtrykt ved søvnkvaliteten og humøret, når man vågner om morgenen. Mennesker, der motionerer regelmæssigt, vil opleve, at de bliver bedre til at slappe af og dermed bedre til at tackle stressede oplevelser i hverdagen. Forskning har vist, at fysisk træning, navnlig løbetræning, har en positiv effekt på angst og depressioner. Fysisk aktivitet kan forebygge stress, depression og angst. Neurotiske psykiatriske patienter og skizofrene patienter får det mærkbart bedre efter systematisk løbetræning over længere tid.
• I forhold til børn er fysisk aktivitet af stor betydning for den kropslige og personlige udvikling. Meget tyder på, at også indlæringsevnen forbedres hos fysisk aktive børn.
• I det livslange perspektiv vil en af de væsentligste effekter af motion være, at der med alderen sker et langsommere fald i den generelle præstationsevne. De aldersrelaterede fysiologiske forandringer, såsom fald i muskelstyrke og iltoptagelse, kan med andre ord udsættes ved hjælp af motion. Det betyder, at evnen til at overkomme aktiviteter i hverdagen bevares. Ældre mennesker kan dermed selv foretage dagligdags aktiviteter, såsom at komme op af en stol, klæde sig på, gøre rent og købe ind.
• Personer, som er i god træningstilstand har et bedre immunforsvar. F.eks. har de infektionssygdomme sjældnere og kommer sig ofte også hurtigere over dem.

Kilde: Sundhedsstyrelsen