Tjek cyklen inden den mørke tid

Du har pligt til at holde din cykel i forsvarlig stand. Derudover stiller loven en række krav til udstyret på din cykel:

• Pedalreflekser: Cyklen skal have mindst to gule bevægelige reflekser som ses bagfra, når cyklen kører.
• Refleks bag på cyklen: Cyklen skal have en rød refleks bagpå.
• Refleks foran på cyklen: Cyklen skal have en hvid refleks, der er synlig forfra.
• Reflekser i hjulene: Der skal være mindst én gul refleks i hvert hjul, der er synlig fra siderne. Eller der skal være hvide, reflekterende dæk- eller fælgsider.
• Bremser: Nye cykler (købt efter 1. januar 1998) skal have bremser på begge hjul. Enten to håndbremser eller en fodbremse og en håndbremse til forhjulet.
• Forlygter: Forlygter skal kunne ses tydeligt 300 meter væk, og skal være synlige fra siderne. De skal lyse hvidt eller gulligt. Man må kun kører med blinkende lygter foran på cyklen, hvis lygterne er hvide og blinker med mindst 120 blink pr. minut. De gule lygter kan forveksles med gule alarmlys eller gule blinklys på bilerne.
• Baglygter: Baglygter skal kunne ses tydeligt 300 meter væk og være synlige fra siderne. De skal være røde og må gerne blinke (mindst 120 blink pr. minut).
• Ringklokke: Klokken skal lyde klart og sidde på styret. Man må ikke erstatte ringklokken med andre signalapparater som båthorn eller lignende. Kun klokken er godkendt i henhold til loven.
• Lås: Cyklen skal have en godkendt lås.

Der findes et væld af forskellige cykellygter i forskellige størrelser og prislejer. Forbrugerinformationen testede i 2003 21 forlygter og 12 baglygter.

En af testens hovedkonklusioner er, at det betaler sig at købe dyre cykellygter. Både fordi lygterne i den dyre ende lyser bedre, og dermed giver større trafiksikkerhed, men også fordi driftsudgifterne er lavere.

Testen viser, at stort set alle lygterne kan opfylde kravene, så længe batterierne er nye. Men alt for mange af dem har et kort liv og lyser for svagt allerede efter to en halv time.

Lygterne i testen blev afprøvet på tre måder:

1. Test af lysstyrken ved stuetemperatur.
2. Test af brugstiden ved +5 grader C.
3. Faldprøven.

Ingen af lygterne dumpede helt i testen. Alle lygter med nye friske batterier klarede lovens krav, men flere lygter havde svært ved at klare kravene efter bare en halv times brug.  Testen peger her på Basta Beamer Sport, Starlight, Thriathlon og Mustang blandt forlygter, og Trelock, Starlight med refleks, Basta Beamer, Triathlon og Mustang blandt baglygter.

Det generelle mønster i testen er, at de dyrere lygter placerer sig godt i den samlede bedømmelse.

Færre end hver 15. voksen og hver 3. skolebarn kører med cykelhjelm. Det er ellers svært at finde gode argumenter mod at spænde remmen under hagen – ud over den gamle traver om, at det ser ufikst ud. Men hvis du går mere op i din sikkerhed end i dit udseende, så er det på med hjelmen. Det afslører tallenes klare tale:

• Data fra fem skadestuer i perioden 1998-2000 viser, at ca. 30 procent af de skader som cyklister får efter trafikuheld er hovedskader.
• 63 procent af skaderne efter trafikulykker med alkoholpåvirkede cyklister er hovedskader
• Det norske Transportøkonomisk Institutt (TØI) lavede i 2002 en rapport, som afslører, at cyklister, der bruger cykelhjelm, reducerer deres dødsrisiko med 40 procent og risikoen for at blive hårdt kvæstet med 30 procent.

En cykelhjelm skal være CE-mærket. Har den også godkendelsesmærket EN 1078, er man sikker på, at hjelmen opfylder den europæiske standard for cykelhjelme.

Der findes også en ældre godkendelse fra for eksempel Konsumentverket, amerikanske Snell, ASTM og ANSI Z-90, som også kan bruges på trods af de nyere godkendelser.

Det er vigtigt, at man udskifter hjelmen, hvis den har fået et kraftigt slag, fordi den så ikke er ligeså sikker at bruge.

Det er også vigtigt at tage hjelmen af, når man ikke cykler. For børn kan det være livsfarligt at kravle rundt i træer eller i et legestativ med cykelhjelm på, fordi de kan blive kvalt i remmen, hvis hjelmen hænger fast.

Kilde: Rådet for Større Færdselssikkerhed

Vi kører mere og mere i bil, og det betyder, at vores børn ikke længere er ligeså fortrolige med cyklen og trafikken som tidligere. Men det kan du som forældre gøre en indsats for at ændre på.

I uheldsstatistikkerne finder man børn helt ned i 4-års-alderen. Det handler fortrinsvis om eneuheld. Det fortæller noget om, at det er svært at lære at cykle. Og at det kræver en stor træningsindsats at blive en god cyklist. Det kan du hjælpe børnene med at blive.

Det første skridt er at købe en første cykel, som passer til barnet. Når du køber en cykel til barnet, skal du sikre dig følgende:

• Barnet kan nå jorden med begge fødder, når han/hun sidder på sadlen - for større børn kan det være nok, hvis de kan nå med én fod.
• Tag barnet med, når du køber ny cykel – eller mål barnets indvendige benlængde fra skridt til fodsål. På cyklen skal det mål svare til højden fra jorden til sadlens overkant.
• Den første cykel skal være så enkelt udstyret som muligt og ikke have gear eller ekstraudstyr, som kan forstyrre.
• Der skal være to uafhængige bremser på alle cykler.
• Bremsegrebet på styret skal passe til barnets hånd
• Støttehjul hindrer barnet i at få en fornemmelse for balance. Barnet lærer bedst at cykle rigtigt ved, at man som forælder er med i cykeltræningen, og så kan man droppe støttehjulene.

Loven siger, at børn må cykle alene, når de er seks år. Men det betyder ikke, at et seksårigt barn er klar til at cykle alene i trafikken.

Når barnet lige har lært at cykle, bruger det nemlig al sin opmærksomhed på at balancere, styre og træde i pedalerne samtidigt. Meget træning betyder, at selve det at cykle kommer til at foregå mere og mere automatisk, og barnet vil gradvist kunne ofre mere opmærksomhed på trafikken.

Når man cykler meget med sit barn, følger man hele tiden barnets udvikling og ser, hvordan det klarer sig. Før barnet kan køre alene på cykel i trafikken, skal det – ud over at beherske cyklen – også kunne:

• Orientere sig sikkert
• Bedømme farerne i trafikken
• Tage hurtige beslutninger
• Samordne flere informationer
• Forudse hvordan en situation kan udvikle sig
• Skelne mellem væsentligt og uvæsentligt

Kilde: Rådet for Større Færdselssikkerhed