10 ting du selv kan være chefmekaniker på

Viskerblade er nemme at skifte og vedligeholde.

Tør jævnligt viskerne af med en våd klud. Så holder de længere og visker bedre. Husk ved bilvask med voksbehandling at benytte de vaskeposer, som ofte hænger ved siden af vaskehallen. Poserne beskytter mod, at der kommer voks på gummiet. Hvis der kommer voks på, vil viskerne ikke kunne glide gnidningsfrit henover ruden, og viskekvaliteten vil blive ringere.

Pris og kvalitet hænger sammen. De dyrere mærker har ofte bedre gummi, der er slidstærkt i viskekanten mod ruden og blød i ophængsgummiet. De dyrere mærker holder også længere, fordi de har en anderledes konstruktion end de helt billige mærker.

Er gummiet revnet og blevet hårdt, skal viskerbladende udskiftes. Et andet tegn kan være at gummiet er blevet så slidt, at viskekanten er blevet rund. Gummiet skal have en skarp kant for at fungere optimalt.

Viskerblade kan holde i højst to år, men bruges de meget, skal de skiftes oftere.

Dæktryk er væsentligt for både komfort og sikkerhed, men det er noget, som mange bilister glemmer at tjekke jævnligt.

Brug bilens instruktionsbog for at få de nøjagtige tal, og følg dem. Mål altid trykket, når dækkene er kolde.

Loven foreskriver minimum 1,6 mm dækmønster, men følg tommelfingerreglerne om, at der mindst skal være 3 mm dækmønster.

Tjek dækkenes mønster og gummiet tilstand med jævne mellemrum. Dækkets tilstand og dæktryk betyder meget for kørekomfort, støjniveau og benzinøkonomi.
Tjek eventuelt også, hvor gamle dækkene er. Alle dæk har en trecifret kode på siden. Der kan for eksempel stå 399, hvilket viser, at dækket er fra marts 1999. Dæk over fem år bør kasseres.

Opbevar altid dæk på et dækstativ. Hvis dækkene står eller ligger direkte på jorden eller ovenpå hinanden, kan de blive ødelagt.

Du kan selv skifte mellem vinter- og sommerdæk. Sørg for at køb en momentnøgle, så boltene på fælgen spændes ens. Spænd dem altid på kryds. Er de spændt forkert, kan der kan komme vibrationer under kørslen eller permanente skader på dæk og bremseskiver.

Størsteparten af de assistancer, som Falck laver for medlemmerne, opstår pga. flade batterier. De fleste af disse tilfælde kunne undgås, hvis batterierne blev vedligeholdt.

Sørg for, at batteriet er rent, og at polerne ikke er irrede eller snavsede. Skidt kan resultere i krybestrøm, som er en svag strøm, der kryber mellem polerne. Det resulterer i, at batteriet aflades.

Kører du under 10 kilometer om dagen, så lad batteriet op hver fjortende dag med en elektronisk overvåget batterilader. Opladninger med jævne mellemrum kan forlænge levetiden på batteriet med flere år.

Du bør kun selv skifte batteriet på ældre biler. I nyere biler fra cirka 1995 og frem, er der mange data lagret i bilens hukommelse. Disse data kan blive slettet, hvis du tager batteriet ud og skifter det med et nyt.

Sørg for at holde bilen ren både indvendig og udvendig.

Både trafiksikkerhedsmæssigt, for at skåne bilens lak og for at beskytte den mod rust, er det en god ide, at du vasker bilen ofte og sørger for, at lakken holdes ren og pæn.

Biler, der vaskes sjældent, får en mat lak, som ikke er synlig i gadebilledet. Disse biler ses ikke lige så godt i trafikken som blankpolerede biler

Det er også vigtigt, at rengøre ruder både indvendigt og udvendigt for at have et godt udsyn.

Kontroller oliestanden en gang om måneden.

Hvis du efterfylder med olie, så sørg for, at den er af samme type som den olie, der blev fyldt på bilen ved sidste olieskift.

Du kan selv foretage olieskift på ældre biler. Skift også oliefilteret, og husk at fylde olie i filteret inden montering.

Et typisk interval for olieskift er omkring 10.000 - 20.000 kilometer, men ved kørsel på under 10 kilometer om dagen skal olien skiftes oftere. En tommelfingerregel, hvis du kun kører korte ture, lyder på olieskift ved den halve distance.

Tjek også andre væsker, og kontroller, om der skal efterfyldes.

Du kan også selv tjekke standen på bremsevæske, kølervæske og sprinklervæske. Når det drejer sig om bremsevæske, er det en god ide at holde øje med væskestanden. Hvis den er faldet, kan det indikere, at bremserne er slidte. Fyld efter med bremsevæske, hvis standen er faldet, og få straks tjekket bremserne på et værksted.

Du kan kun tjekke kileremmen i motorrummet, hvis du har en ældre bil. I nyere biler er kileremmen erstattet af en større og kraftigere multirem.

I ældre biler kan du kende kileremmen på, at den er cirka en cm bred. Tjek, om den er stram nok ved at trykke på den. Den må maksimalt give sig en centimeter. Kan du trykke den længere ned, skal den justeres eller måske skiftes.

Er kileremmen slidt, så har den en glat overflade og kan også have revner.

Du bør jævnligt kontrollere, om alle lygter virker.

Se efter, om parabolerne er ved at være slidte, misfarvede eller afskallede.

Har du en bil med Xenon-lygter, bør du afholde dig fra selv at skifte pærer. Ofte kræver det en større operation at komme ind til de steder, hvor pærerne sidder i nye biler, og når det gælder Xenon-pærer, så bruger de så høj en spænding, at det kan være livsfarligt, hvis du er uheldig og får stød.

På ældre biler bør du holde øje med, om lygterne lyser med forskellig styrke. Det kan være et tegn på spændingsfald i bilens ledningsnet og udgør en potentiel brandrisiko. Brande i biler på grund af spændingsfald i tærede ledninger kan opstå, både mens du kører, når du holder stille, og når bilen holder parkeret.

Sørg for at tjekke seler for slid. Rul dem helt ud og kontroller, om der er slidmærker og løse tråde. Tjek, at selen sidder korrekt, inden du kører. En forkert spændt sele, der sidder for løst eller er snoet, virker ikke optimalt, hvis ulykken er ude. Det kan også være en god ide at købe en selekniv og en rudehammer, der kan være til stor gavn ved en ulykke.

Gør det til en vane at kontrollere kabinen for løse genstande, inden du kører.

Bagage skal spændes fast og hattehylden skal ryddes. Ved en ulykke kan det have katastrofale følger, hvis en genstand kommer flyvende gennem kabinen ved en katastrofeopbremsning eller en påkørsel.

Mobiltelefoner, PDA’er og GPS-udstyr skal ifølge færdselslovens § 51 være fastgjort i holdere. Holdere og udstyr må ikke dække førernes synsfelt eller monteres foran airbags. Ifølge loven er det kun tilladt at tale i håndfri mobiltelefon, når du kører bil, hvis telefonen altså er monteret i en holder, så telefonen kan betjenes uden at forstyrre kørslen unødigt.

I stedet for at vente til problemet opstår, og låsene ikke virker på grund af frostvejr, så er det en god ide at smøre alle dørlåse med låseolie allerede om efteråret. På den måde undgår du problemer med låsene, når frosten sætter ind. Sørg også for at behandle gummilister i dørene med silikone, så de kan åbnes, når det bliver frostvejr.

En af de vigtige ting, som du selv kan kontrollere er hjulslør og ratslør.

Ratslør kontrolleres ved, at forhjulene stilles i lige ud-position. Rattet må ikke kunne drejes uden hjulene følger med. Drejes rattet, uden at hjulene følger med, er det tegn på ratslør.

Hjulslør tjekker du ved, at tage fat i hjulet og rykke det frem og tilbage. Er der hjulslør, vil du høre karakteristiske klonk-lyde, som kan være et tegn på slør i hjulophæng eller hjullejer.