Familie og bolig

Denne artikel var med i nummer 3/2006

De 10 almindeligste brandårsager:

Undgå brand

Redningsberedskaberne rykkede ud til knap 16.000 brande i 2004. Det svarer til 43 brande hver dag.

Dit hjem er fyldt med potentielle brandkilder: El-apparater, komfur, skorsten og stearinlys. Men med omtanke kan mange brande forebygges. Her kan du læse om, hvordan du kan sikre dig mod brand i hjemmet – og om hvad du skal gøre, hvis ilden alligevel får fat.

Af Lizette Ottensten

Det tror danskerne

Mange tror at stearinlys er skyld i flest ildebrande, men faktisk er det tilsodede skorstene, som forårsager flest ulykker. Læs en "top ti" over hvad danskerne tror.

Her kommer en ”top ti” over de mest almindelige brandårsager, hvordan du forebygger, og hvad du kan gøre, hvis uheldet er ude.

Til gengæld er listen ikke udtryk for, hvilke brande, der koster flest liv. Rygning er den store dræber og tegner sig i statistikken for næsten halvdelen af de 87 dødsfald, som skete i forbindelse med ildebrand i 2005.

Klik på punkterne i listen herunder for at læse mere om hvert enkelt punkt.

1. Tilsodet skorsten

Hvis ilden i brændeovnen ikke brænder ved en høj nok temperatur, og forbrændingen derfor ikke bliver fuldstændig, soder skorstenen til – f.eks. hvis brændet er vådt.

En kage af kul sætter sig efterhånden på skorstensvæggen. Sodkagen kan stå og gløde meget længe, og pludselig står der flammer op af skorstenen.  Skorstensbrande forekommer typisk, når skorstenen ikke har været brugt over sommeren.

Hvis branden bliver opdaget i tide, er det relativt ufarligt, fordi den er inde i skorstenen. Hvis det går meget galt, kan ilden give så meget varme i skorstenen, at den går i stykker, og det giver stor risiko for, at branden spreder sig.

Hvordan forebygger du?
Sørg altid for at bruge tørt brænde i brændeovnen og sørg for, at der er rigelig lufttilførsel.

Hvis brændet er vådt, danner der sig en masse røg. Men partikler fra tjæregassen i brændet brænder ikke af og sætter sig i stedet på indersiden af skorstenen.

Gå aldrig fra pejse, åbne ildsteder eller brændeovne med lågen åben eller på klem for at få bedre ”træk i den”. Brændet kan vælte ud, eller gnister kan springe ud i stuen, hvis det forskubber sig.

Der er et lovpligtigt krav om, at skorstensfejeren skal tilse skorsten og ildsteder en gang om året.

Hvad gør du, hvis det er gået galt?
Ring efter brandvæsnet. Fjern brændet i brændeovnen eller pejsen, hvis det er muligt, men lad være med at prøve at slukke selve ilden i skorstenen, den kan sprede sig voldsomt. Skorstensbrand kræver specialslukning.

2. El-installationer

Overbelastning er ofte årsag til, at der opstår ild i el-installationer, eller at stikflammer pludselig står ud af el-tavlen. Måske er stikkontakterne ikke forbundet rigtigt, og der kan især i ældre byggeri være hulrum i væggen og panelerne bag installationerne, hvor branden kan brede sig.

Hvordan forebygger du?
Få gamle el-installationer tjekket af en fagmand.

Hvad gør du, hvis det er gået galt?
Du skal sikre dig, at strømmen er afbrudt. Begynd derefter slukning.
Brug pulverslukker, hvis du har en.
Ring brandvæsenet, hvis ikke du får ilden slukket hurtigt.

3. Brug af åben ild

Nogle gange må haveejere se stort på lidt ukrudt eller hive det op ved håndkraft. I hvert fald er en gasbrænder ikke smart at bruge for tæt på huset.Også et primusapparat udendørs eller fonduesættet kan ende med at være mindre hyggelige.

Hvis gasbrænderen ved et uheld antænder noget andet, er den farlig. Ilden kan brede sig hurtigt i f.eks. tørt græs eller i en udtørret husvæg af træ.


Hvordan forebygger du?
Sørg for at have en spand vand eller haveslangen ved hånden, hvis du bruger åben ild i haven.
Indendørs bør du have en spand vand eller en flaske vand inden for rækkevidde.


Hvad gør du, hvis det er gået galt?
Hæld vand på.
Hvis der går ild i fonduesættet, må du dog aldrig bruge vand. Det kan eksplodere. Læg i stedet låg på gryden eller brug et brandtæppe.

4. El-apparater

De fleste mennesker  har oplevet, at kaffemaskinen har stået tændt i timevis, eller at have glemt at slukke strygejernet. Det kan i visse tilfælde antænde ild.Et gammelt tv-apparat kan også være farligt. Der kan ske en kortslutning, så det kan antænde sig selv.

Hvis man er så uheldig, at den glovarme kaffemaskine sætter ild i køkkenbordet, eller at strygejernet har sat ild i strygebrættet, kan det hurtigt gå galt. For ilden breder sig hurtigt.

Hvordan forebygger du?
Husk at slukke for el-apparater. Hvis du er bange for at glemme det, kan du billigt anskaffe dig små timere, som sørger for at slukke apparaterne efter et stykke tid.
Sluk tv, radio osv. på kontakten i stedet for at have det på standby – så sparer du samtidig strøm.

Hvad gør du, hvis det er gået galt?
Sluk for strømmen eller hiv ledningen ud, så du ikke får stød, når du forsøger at slukke ilden.

Brug pulverslukker eller vand.

5. Løbesod fra skorsten

Som punkt 1 - tilsodet skorsten. Løbesod er blot våd sod, som løber inde i skorstenen i modsætning til den tørre kage af sod. Ilden kan derfor brede sig over et længere stykke hurtigere.

6. Komfur / madlavning

Køkkenet er et farligt rum, også når det gælder risikoen for brand. Når gryder og pander er i brug, og det hele skal være færdigt på én gang, kan du let komme til at smide grydehandsker og spækbræt for tæt på komfuret. Den åbne ild fra for eksempel gaskomfurer får hurtigt tag i det brandbare, ligesom varme el-plader lynhurtigt kan antænde ting, der ligger henover dem.

Hvordan forebygger du?
Sørg for at rydde op og brug ikke komfuret som aflægningsplads.

Fedt eller olie til friturestegning kan gå i brand, sørg for at have et låg i nærheden til at kvæle ilden.

Gå ikke fra et tændt komfur

Hvad gør du, hvis det er gået galt?
Sluk komfuret.
Afbryd sikringsgruppen på El-tavle.
Kvæl allerhelst ilden med et brandtæppe. Pulverslukker kan også bruges.
Brug aldrig vand på olie – det kan eksplodere.

7. Afbrænding

Når du brænder haveaffald er der risiko for, at ilden med lynets hast kan løbe igennem det tørre græs. Undersøg hos kommunen, om det er lovligt at brænde af i dit område.

Tænd kun bål i naturen, hvis der er en sikker bålplads, og hvis omgivelserne ikke er for tørre.

Hvordan forebygger du?
Brænd affaldet af i brandsikre omgivelser – evt. en tønde eller et godt indrettet bålsted i sikker afstand til øvrige brandbare ting.

Hav haveslangen parat.

Hvad gør du, hvis det er gået galt?
Brug vand.
Ring til brandvæsnet inden det er for sent.

8. Hærværk

Lægger du brændbart og let antændeligt affald op af huset eller i opgangen, gør du det nemt for hærværksfolk at komme til at sætte en tændstik til.

Hvordan forebygger du?
Fjern brændbart affald som pap, papir og byggeaffald fra have og opgange.

Pas på med at have en åben container med brændbart affald stående under halvtag eller i nærheden af noget, der kan sprede ilden.

Hvad gør du, hvis det er gået galt?
Ring efter brandvæsnet.
Sluk med vand.

9. Rygning

Rygning er den store dræber, når det gælder ildebrande. Godt halvdelen af de 87, som omkom ved ildebrand i 2005, døde som følge af rygning.

Rygning i sengen er livsfarligt. Ulykkerne sker som regel, fordi personen falder i søvn og ikke når at opdage ilden. Ofte er det misbrugere eller ældre mennesker, som har svært ved at bevæge sig rundt, det går galt for.

Hvordan forebygger du?
Ryg ikke i sengen.
Hvis du sidder i sofaen og bliver træt, så lad være at tænde en ny cigaret.

Vent med at tømme askebægre ud i skraldespanden til næste dag, eller gør indholdet vådt.

Hvis du ved, at nogen i din opgang ryger i sengen og  er i risikogruppen, så snak med vedkommende.

Sørg for at sikre opgangen med røgalarmer. Aftal hvem, der har ansvaret for at vedligeholde dem og hvordan I skal reagere ved alarm - eksempelvis ved at alarmere de øvrige i opgangen.

Hvad gør du, hvis det er gået galt?
Ring efter brandvæsen.
Forsøg at slukke med vand.

10. Stearinlys

Tændte stearinlys er indbegrebet af hygge - når de er fornuftigt placeret og  ikke brænder uden opsyn. Men placerer du dem i vindueskarmen i nærheden af et blafrende gardin, beder du næsten selv om, at det skal gå galt.

Hvis lysene er forkert placeret og får fat i noget brændbart, eller hvis de ikke står på brandsikkert materiale, kan stearinlys lynhurtigt starte en voldsom ildebrand.

Hvordan forebygger du?
Placer lysene sikkert, så de ikke vælter.
Stil dem ikke i nærheden af brændbart materiale.
Placer dem på eller i brandsikkert materiale.
Fyrfadslys skal altid stå i stage, og du må ikke placere mange sammen på en tallerken.
Sørg for at børn og husdyr ikke kan komme i nærheden af dem.
Forlad aldrig levende lys.

Hvad gør du, hvis det er gået galt?
Hæld vand på.
Brug evt. brandtæppe.
Ring til brandvæsnet.


Dødsbrande i 2005

Antal omkomne 87
Antal dødsbrande 82

Konstaterede og formodede brandårsagerOmkomneBrande
Tobaksrygning diverse2118
Rygning i sengen2323
Rygning i alt4441
Ild i defekt fjernsyn23
Ild i defekt oliefyr, gasovn og clockradio33
Væltet lampe 11
Elektricitet i alt66
Påsat55
Selvmord22
Bilbrand11
Stearinlys55
Eksplosion22
Uforsigtighed i forb. med madlavning55
Ild i juletræ/dekoration11
Børns leg med ild21
Ukendt1413
I alt8782


Når ilden er opstået

Den gyldne regel:

  • En 2 kilos pulverslukker kan håndtere langt de fleste brande.

De få undtagelser:

  • Vand er godt, hvis der går ild i juletræ eller -dekoration og hvis ild breder sig i haven
  • Brandtæppe kvæler effektivt ilden ved mindre køkkenbrande

Kilde: Ulf Søndergaard, produktchef i Falcks Rådgivningscenter, Beredskabsstyrelsen, Brandteknisk Institut, Forsikringsoplysningen.

Læs mere om brand og Falcks brandbekæmpelseskursus:

Hvis du har spørgsmål til dine abonnementer – eller vil vide mere om vores ydelser, ringer vi dig meget gerne op.

Ring mig op Send mig en mail

Falck Salg & Service: tlf. 70 10 20 31

Relaterede artikler