Brændeovne giver skorstensbrande

Når vinteren viser tænder, får brændeovnen et par ekstra kævler. Det kan sætte ild i skorstenen, hvis man har fyret forkert tidligere på sæsonen.

Af Peter Kronsted

Når der går ild i en skorsten - og det gør der alt for tit - er det oftest en brændeovn, der er synderen. Ikke færre end 1612 gange måtte brandfolk i 2006 rykke ud til ildløs forårsaget af en tilsodet skorsten. I Beredskabsstyrelsen, der står for registreringen, fortæller indsatserfaringen, at brændeovnen er den store synder.

Mindst 42 pct. af alle brande i enfamiliehuse skyldes tilsodning/løbesod fra skorstene. Danmarks godt 600.000 brændeovnsejere bør undersøge, om der er højde nok på skorsten, lyder rådet fra skortstensfejermester Keld Lützhøft Jensen, oldermand i Skorstensfejerlauet af 11. februar.

Ild i skorstenen

I 2006 var der 1612 skorstensbrande.

Kilde: Beredskabsstyrelsen, Kontor for Statistik og Analyse.(Brændeovne registreres ikke særskilt)

”For lidt højde giver forkert forbrænding med for meget røg i næsehøjde til naboer og øget risiko for brand. Folk glemmer, at der også hører en skorsten med til en brændeovn. Det er mangel på omtanke og for dårlig vejledning i detailleddet,” siger skorstensfejermester Keld Lützhøft Jensen.

Ingen fedt-fyring

I Beredskabsstyrelsen råder akademiingeniør Peter Hofman-Bang til, at man ser skorsten og renselemme efter for utætheder inden fyringssæsonen og sørger for at fyre rigtigt - hele sæsonen!

"Mange 'fedt-fyrer'. De skruer ned for natten eller i den milde del af vinteren. Brændet oser og soder skorstenen til. Og når der så er vejromslag, bliver der fyret op med et ordentlig stort bål, der kan sætte ild i glanssoden".

Brændeovne i Danmark

Energistyrelsen tæller 550.000 brændeovne, pejse eller lign. Hertil kommer ca. 50.000 brændefyr. I alt 600.000 træfyrede anlæg.

Glanssod sætter sig på skorstenens inderside og er så hård som kalksten. Ikke at forveksle med sod, der drysser ud, når skorstensfejeren renser med kosten.

"Når der går ild i glanssoden, udvider den sig indad i skorstenen, som derfor risikerer at blive sprængt. Derfor sørger brandvæsenet for at holde skorstenen åben med forskellige redskaber. En skorstensbrand, der forløber ordentligt, får i det mindste renset skorstenen. Men man skal undgå, at det kommer så vidt, ved at fyre rigtigt",understreger Peter Hofman-Bang.

Hvis uheldet er ude

Forurening fra brændeovne

Danmarks Miljøundersøgelser opgør, at bidraget er ca. 60 pct. af det samlede udslip af partikler fra danske kilder. Trafikken står for ca. 16 pct. industrien for ca. 5 pct. og kraftvarmeværkerne for ca. 2 pct.

Brændeovne udleder også en række andre forurenede stoffer, bl.a. tjærestoffer, dioxiner og organiske forbindelser, som alle er sundhedsskadelige. Partikelforureningen anses dog for at være det største problem rent sundhedsmæssigt.

I Norge, hvor kravene er skrappere, kan private købe partikelfiltre til brændeovne. I Danmark er der afsat i alt 2,2 mio. kr. til forsøg med filtre og dokumentation.

"Typisk er det naboerne, der opdager gnister eller en dybrød flamme op ad skorstenen. Faren er, at gnister kan antænde tage og andre bygninger. Eller at ilden breder sig til bygningen via utætheder i skorsten og renselemme. Derfor er rådet: Kald altid på brandvæsenet, også selv om det ser ud som om, at branden er ophørt", siger Peter Hofman-Bang og understreger:

"Lad være med selv at lege brandmand ved at hælde vand på eller bruge en pulverslukker. Skorstenen kan revne, og så går det for alvor galt, og risikoen for at blive skoldet af damp er stor. Stop for lufttilførslen til brændeovnen og ring straks efter brandvæsenet".

Søg vejledning

Miljøstyrelsens kampagne 'Tag grønt ansvar, når du fyrer -  har du styr på din brændeovn?', der fortsætter til 31. marts, vil få flere til udskifte den gamle til en ny, lovpligtig miljøcertificeret ovn.

"I den forbindelse vil jeg opfordre til, at private også sørger for, at skorstenen er i orden - og specielt højden, ellers er man lige vidt", siger skorstensfejerlaugets oldermand.

Da der ikke er præcise krav til skorstenen i den kommende lov om brændeovne, anbefaler Keld Lützhøft Jensen, at man søger råd hos Statens Byggeforskningsinstitut eller kommunen.

"Forholdet mellem en brændeovn og en skorsten er som forholdet mellem en bilmotor og en campingvogn. En stor campingvogn yder meget modstand. Det gør en moderne brændeovn også. Hvis skorstenen er for lille, 'sejtrækker' den og soder".

Er man i tvivl, kan en ny ovn som regel give gode tegn på, om der fyres rigtigteller forkert. Nye ovne har næsten alle en glasrude. Hvis glasset bliver sodet, er det tegn på, at forbrændingen ikke er god. Det gør man klogt i at reagere på ved at kontakte sin skorstensfejer".^

Undgå brand i skorstenen

- Efterse skorstenen for træk, skader og utætheder inden fyringssæsonen begynder

- Sørg for isolering/foring af skorstenen

- Fyr kun med helt tørt brænde og sørg for rigelig luft til ovnen

- Køb ikke for stor en ovn

- Skorstenshøjden regnet fra gulvet bør være mindst 5 meter

- Skorstenen bør mindst være 1 m over tagryggen eller den højeste del af taget.

- Ved brand, luk for lufttilførsel og kald brandvæsen

- Ved montering af ny brændeovn eller ny skorsten, kontakt skorstensfejeren, kommunen eller Statens Byggeforskningsinstitut