Tema: Falck Bonusværksted
Denne artikel var med i nummer 8/2008
Bonusværksteder i stramme tøjler
Når Falck-redderen overlader dine bilnøgler til en mekaniker i Falck Bonusværksted-netværket, er du godt garderet mod ubehagelige overraskelser.
På et Falck Bonusværksted får du god service, høj kvalitet og fair priser. Der er høje krav til de værksteder, som vil være med i det gode selskab, og kontrollen er fintmasket.
Af Ulf Førsteliin
Mange bilister føler sig usikre, når de afleverer deres bil til et nyt værksted. Men Falck har gjort alt for at sikre, at det kun er pålidelige, dygtige og veldrevne værksteder, der er med i netværket af bonusværksteder. Værkstederne skal være blandt Danmarks bedste.Bonusværkstederne skal leve op til en lang række krav til service og kompetencer, og de er alle blevet besøgt af konsulenter, der har undersøgt, om de kan levere den nødvendige høje kvalitet.
Kunderne giver karakterer
Et centralt led i kvalitetssikringen er målinger af kundernes tilfredshed med de enkelte værksteder. Værksteder, der konsekvent scorer dårligt, er ikke med netværket ret længe. Det samme gælder værksteder, der ofte er genstand for klager.Falck Bil-kunder, der har benyttet et bonusværksted, får få dage efter en email, hvori de bliver bedt om at bedømme værkstedet. Ved at sætte point på en skala fra 0–10, hvor 0 er ’meget utilfreds’ og 10 er ’meget tilfreds’, bedømmer de imødekommenhed hos kontaktpersonen på værkstedet, informationen omkring reparationen, sagsbehandlingstiden på værkstedet, sikkerhedstjekket samt kvaliteten og prisen på reparationen.
Kunderne bliver desuden spurgt, om de kunne finde på at anbefale værkstedet til andre. De bliver også spurgt om deres tilfredshed med lånebilen. Det tager maksimalt fem minutter at deltage i undersøgelsen.
Ingen ubehagelige overraskelser
Falck Bil-kunderne kan også regne med, at de ikke kommer til at betale overpris, når de benytter et bonusværksted. Et af de vigtige kriterier for at blive bonusværksted er nemlig, at timepriserne ligger på et konkurrencedygtigt leje i forhold til konkurrenterne i samme geografiske område.Bonusværkstedsbrugerne er også sikret mod ubehagelige overraskelser, når de modtager regningen for reparation af deres bil. Værkstederne skal nemlig lave en aftaleseddel på pris og omfang af reparationen, inden de går i gang med svensknøgler og skrutrækkere.
Hvis mekanikeren opdager andre problemer undervejs, så prisen kommer til at afvige med mere end 10 procent fra det aftalte, skal kunden kontaktes og godkende det ekstra arbejde.
- Det skal bonusværkstederne garantere:
-
Værksteder, der er med i Falck Bonusværksted-netværket, skal skrive under på en kontrakt, hvori de blandt andet forpligter sig til at leverer følgende services over for Falck Bil-kunderne:
- Værkstedets timepris skal være konkurrencedygtig i forhold til andre værksteder i samme område
- Kunderne har et års udvidet reklamationsret
- Inden for to timer efter bilen er ankommet til værkstedet, skal kunden kontaktes for at aftale nærmere om tidspunkt for reparation og brug af lånebil
- Værkstedet skal lave en aftaleseddel på pris og omfang af reparationen, inden de går i gang med svensknøgler og skrutrækkere. Hvis omfanget af reparationen bliver større end aftalt, og prisen kommer til at afvige med mere end 10 procent fra det aftalte, skal kunden kontaktes og godkende det ekstra arbejde
- Hvis en kundes bil ikke kan køre lovligt, har værkstedet fire arbejdstimer til at reparere bilen. Kan det ikke lade sig gøre, skal kunder med Falck Bil Plus og falck Bil Super have en lånebil stillet til rådighed. Lånebilen skal normalt være en nyere 3-dørs model, for eksempel en Fiat Punto eller lignende
- Kan en planlagt reparation ikke klares inden for fire timer, skal Falck Bil Plus og Falck Bil Super kunder have en lånebil stillet til rådighed
Læs mere om Falck Bil og Bonusværksted:
- Få adgang til Bonusværkstederne med et Falck Bil-abonnement
- Oversigt over Bonusværksteder
- Fakta og vilkår for Falck Bonusværksted
Hvis du har spørgsmål til dine abonnementer – eller vil vide mere om vores ydelser, ringer vi dig meget gerne op.
Ring mig op Send mig en mailFalck Salg & Service: tlf. 70 10 20 31
Relaterede artikler
- Dyrenes redder takker af - Vildtkonsulent Kurt Thomsen er gået på pension efter 45 år hos Falck,...
- Få bilen tjekket hvert år - Falck har udviklet et nyt abonnement til bilejerne, der giver tryghed for, at bilen...
- Dagbog fra en dyreambulance - Redder Jan Schmidt ved Falck i Ballerup har kørt dyreambulance i snart 15 år....
- Dæk altafgørende for sikkerheden - Du tænker måske ikke over det, når du kører 130 km/t. lige ud...
- Mountainbike for begyndere - Mountainbike er for alle, som har lyst sus til om ørerne og til at opleve, årstiderne...
