Familie og bolig

Denne artikel var med i nummer 2/2005

Forældre lærer at tro på sig selv:

Falck-kursus for mor og far

Foto: Scanpix

Nyt kursustilbud fra Falck giver småbørnsforældre praktisk og jordnær vejledning i deres børns udvikling og opdragelse. Kurset afholdes af erfarne sundhedsplejersker og er udviklet i samarbejde med blandt andet familievejlederen Lola Jensen.

Af Lizette Ottensten

”Aldrig før har forældre været så gode som i dag. De ved meget og vil det bedste for deres børn. Før gik man ikke nær så meget op i, at det kunne gøre en forskel for barnets opvækst, om man gjorde tingene på den ene eller den anden måde”, siger familievejleder Lola Jensen, som er kendt fra TV3’s program ’Hjælp vi har børn’.

Familievejlederen har været med til at prøvekøre Falcks nye kursustilbud ’Fra vil selv til kan selv’. Kurset handler om det halvandet til treårige barns udvikling. Og Lola Jensen er meget begejstret.
Hurtigt og nemt
  • Falck har 58 sundhedscentre over hele landet.
  • Med et abonnement på tværfaglig behandling, skal du hverken have en henvisning fra din læge eller have penge op ad lommen, når du skal have behandling.
  • For at komme i behandling skal du blot ringe til Falck Hotline, der finder en tid til dig inden for få dage.

På tre timer gennemgår en sundhedsplejerske blandt andet det lille barns motoriske udvikling, og hvordan dets hjerne fungerer. Forældrene får også input til nogle af de helt almindelige situationer, som kan give problemer i hverdagen – for eksempel maden og måltidet, sengetid og sovevaner.

Kurset er et nyt tilbud, som følger med et Baby Falck-abonnement. Baby Falck rummer også en hotline, som forældre kan ringe til og få svar på spørgsmål, og et kursus i førstehjælp til småbørn.
Det første ’Fra vil selv til kan selv’ kursus løb af stablen for to måneder siden. Til jul regner Falck med at have holdt 40 fuldtegnede kurser over hele landet.

Vi ved alt for meget

Forældrenes problem i dag er måske, at de er overinformerede. Der er så mange meningsdannere, og derfor bliver forældrene i tvivl, om deres egne løsninger er gode nok, mener Lola Jensen.

”For eksempel taler alle i en periode pludselig om, at det bedste, du kan gøre for dit barn, er at sige nej. Men det kommer an på barnets alder. Det hjælper ikke bare at sige nej til et barn på 14 måneder. Barnet forstår det ikke endnu”, forklarer hun.

Ingen færdigpakkede løsninger

Lola Jensen synes, det er meget positivt, at underviserne på Baby Falck-kurset ikke kommer med færdigpakkede løsninger på, hvordan man skal opdrage sit barn. Tværtimod hjælper de familierne til at gennemføre den metode, de tror på, og som passer hos dem.

”Vi har forskellige holdninger og ønsker. Og der er ingen grund til at pådutte forældre, at et lille barn absolut skal være i seng klokken halv otte. Måske passer det bedre ind i familien, at barnet kommer i seng senere, fordi de står senere op”, siger hun.

Forældrene har til gengæld brug for at vide, at barnet skal have nok søvn og for at få nogle tips til, hvordan de kan få et godt godnat-ritual.

”Når forældrene ved på, at barnet ikke tager skade af at få at vide, at sengetiden ikke er til forhandling, tør de træde mere i karakter og bliver bedre til at tage kommandoen. Også selvom barnet bliver ved med at stå op eller kalde”.

Ondskabsfuldt barn

Forældre har også brug for at vide, at små børn ikke er udspekulerede, beregnende eller ondskabsfulde.

”Så udviklet er det lille barns hjerne slet ikke endnu. Når dit barn hiver bedstefars briller af, slår de andre børn eller vælter ting på gulvet, er det fordi, det har fundet ud af, at det får nogle reaktioner – og så bliver det sjovt at gentage det. Så det bedste, man kan gøre, er at aflede barnet”, forklarer Lola Jensen.

Du er ikke en fiasko

På kurset bruger sundhedsplejersken den første halvdel af tiden på at gennemgå barnets udvikling, gode vaner og ritualer. Den anden halvdel af tiden bidrager deltagerne selv – blandt andet med eksempler fra deres hverdag.

”Så kan du få øjnene op for, at du ikke er en fiasko, selvom dit barn ikke makker ret. Du skal derimod være tilfreds med det, der gik godt. Det, synes jeg, er en væsentlig pointe at tage med sig hjem fra kurset”, siger Lola Jensen.

Tre gode råd fra kurset:

Velbekomme: Giv ikke dit barn for mange madvarer at vælge imellem. Barnets umodne hjerne kan ikke overskue mange valgmuligheder.

Godnat og sov godt: Gør tingene i samme rækkefølge hver aften – og vær den, der bestemmer, hvor mange ritualer aftenen skal bestå af.

Hvad skulle det være: Når du har dit barn med i supermarkedet, så bestem dig på forhånd til, om det må få lækkerier eller legetøj den dag.


Læs om abonnementet Baby Falck:


Hvis du har spørgsmål til dine abonnementer – eller vil vide mere om vores ydelser, ringer vi dig meget gerne op.

Ring mig op Send mig en mail

Falck Salg & Service: tlf. 70 10 20 31

Relaterede artikler