Ambulancer styres fra rummet via satellitter

Det er en kamp mod tiden, hver gang Falck sender en ambulance til kritisk sygdom eller alvorlig tilskadekomst. I de skarpe situationer kan minutterne være den faktor, der afgør om patienten overlever eller dør. Derfor er Falcks vagtcentraler, der disponerer ambulancerne, teknologiske højborge, der blandt andet kan følge ambulancernes mindste bevægelser via satellitovervågning.

Af Ulf Førsteliin

Klokken er 10.02, da meddelelsen fra politiets alarmcentral melder sin ankomst med en sirene og popper op på Nikolaj Bisgaards skærm på Falcks vagtcentral i Smørum nord for Købehavn: En ældre mand på Rugvænget i Ballerup er akut syg og har kramper.

Mandens hjemmehjælper er på stedet og har ringet 112 for at rekvirere en ambulance. På politiets vagtcentral har man vurderet sagen så alvorlig, at man har bestilt en ’kørsel 1’. Det betyder, at turen har absolut topprioritet, og at patientens liv eller førlighed anses for at være truet.

Nikolaj Bisgaard vender blikket mod sin GIS-skærm. Den viser et kort over Storkøbenhavn med en række gule, grønne og røde pletter. Hver plet angiver den nøjagtige placering af en ambulance, og farven viser, om ambulancen er ledig, optaget eller på vej til en patient. Ambulancerne er satellitovervågede, og derfor kan vagtcentralen konstant følge deres bevægelser med få meters nøjagtighed. Adressen, hvor patienten opholder sig, er markeret på skærmen med en trekant.

Ambulancen på vej på under 30 sekunder

Nikolaj Bisgaard finder den grønne plet – det vil sige en ledig ambulance – der er tættest på trekanten på Rugvænget i Ballerup. Den nærmeste grønne plet finder han ud for Glostrup Amtssygehus, hvor ambulance 3637 fra Tårnby netop har afleveret en patient. 3637 får turen. Via radioen får redderne adressen, der samtidig overføres elektronisk via dataradio til vognen. Den grønne plet skifter til gul og sætter i bevægelse mod Ballerup.

Ambulancen er på vej med høj fart og fuld udrykning. Der er gået mindre end 30 sekunder, siden meddelelsen fra alarmcentralen kom ind.

Falcks tider blandt de bedste i verden

Hver gang en ambulance bliver sendt ud til alvorlig tilskadekomst eller kritisk sygdom, er tiden en hård modstander. Hver eneste akutte tur er en skarp test af Falcks evner. Fejl eller forsinkelser kan resultere i, at patienten i den anden ende får alvorlige mén eller i yderste konsekvens mister livet. Derfor er procedurerne nøje fastlagt, medarbejderne er nøje udvalgt og veluddannede, og en række nye højteknologiske hjælpemidler er blevet taget i brug for at udrydde fejlkilder og sikre, at alt foregår i et højt tempo.

Det betød i 2004, at der i gennemsnit gik 8 minutter og 12 sekunder fra det øjeblik politiets alarmcentral bad Falck om at sende en "kørsel 1", til ambulancen ankom til patienten. Det skete i alt 143.478 gange.

Tiderne ligger i international sammenhæng på et meget flot niveau – Falck og den øvrige danske ambulancetjenestes tider er simpelthen blandt de bedste i verden - og alt tyder på, at de korte tider også bliver holdt i år.

Falck blandt de første med satellitovervågning

Årsagen til de korte tider er blandt andet, at Falck omkring årtusindeskiftet, som en af de første ambulancetjenester i verden indførte satellitovervågning af samtlige ca. 450 ambulancer. Overvågningen betyder, at ambulancernes placering med få meters nøjagtighed kan aflæses på vagtcentralerne.

”Vores ambulancer holder sjældent ret lang tid ad gangen på stationerne. For det meste er de på hjul enten til eller fra en opgave. Og ved hjælp af satellitovervågningen kan disponenterne på vagtcentralerne hurtigt se på deres skærm, hvilken ledig ambulance der er nærmest til at tage en opgave”, siger Rikke Pedersen Gade, der er vagtcentralchef på Falcks vagtcentral i Århus.

”Desuden kan disponenterne se, om et område er ved at blive tømt for ledige ambulancer. Sker det, kan de lave et fremrykket beredskab – det vil sige omplacere en ambulance fra et andet område ind i det tømte område, så det er dækket af, hvis der skulle komme en opgave. Det meget nøjagtige overblik over ambulancernes placering, som satellitovervågningen har givet os, har været et syvmileskridt”, siger hun.

Vejfindersystem viser vej i ukendte områder

Falcks seks vagtcentraler dækker hvert sit geografiske område og har et bestemt antal ambulancer til rådighed. Men når en ambulance forlader et område og kører ind i et nyt, er den til rådighed for den "fremmede" vagtcentral og kan herfra følges via satellitovervågningen.

Det vil sige, at en ambulance fra Århus, der har afleveret en patient på Rigshospitalet, på vejen hjem over Fyn kan blive sendt til en trafikulykke i Middelfart, hvis den er den nærmeste ambulance, når opgaven kommer ind fra politiets alarmcentral.

”I sådanne tilfælde har redderne intet lokalkendskab, og derfor har vi indstalleret VDO – et automatisk vejfindersystem – i alle ambulancer. Det fungerer ved, at vagtcentralen sender adressen direkte ind i VDO’en, der så guider ambulancen frem til ulykkesstedet”, forklarer Rikke Pedersen Gade.

Hurtigere og sikrere uden om telefonen

De nye teknologiske redskaber betyder også, at alle oplysninger om akutte ture fra politiets alarmcentraler bliver overført elektronisk til Falcks vagtcentraler, og derfra videre ud i den eller de ambulancer, der bliver sat på opgaven.

I gamle dage – og det vil i dette tilfælde sige frem til årtusindeskiftet – foregik kommunikationen mellem Falck og politiets alarmcentraler telefonisk, hvilket var en både langsommere og mere risikabel metode.

”Dengang skulle politimanden på 112 skrive borgerens forklaring ned, ringe til Falck og give oplysningerne videre til en disponent, der skulle indtaste det hele igen og derefter oplæse adressen til redderne via radioen. Her skulle redderne igen skrive det ned på en blok. I dag går alle oplysningerne direkte fra 112 via Falcks vagtcentral ud til ambulancens dataradio, hvor redderne med det samme kan se, hvor og hvad de skal ud til. Det kan spare sekunder eller endog minutter, der kan blive afgørende for patienterne i den anden ende”, forklarer vagtcentralchef Rikke Pedersen Gade.

”Samtidig bliver en række fejlkilder elimineret, når beskeder ikke hverken skal gives videre i telefonen, over radioen eller noteres ned flere gange”, tilføjer hun.

Patienten bliver hjemme – ambulancen fortsætter til nye opgaver

På Falcks vagtcentral i Smørum, hvor denne artikel begyndte, skifter prikken, der viser ambulance 3637’s placering, fra gul til rød og stopper sin bevægelse hen over Nikolaj Bisgaards skærm. Ambulancen er fremme på adressen i Ballerup.

Klokken 10.24 kalder de to reddere i ambulancen Nikolaj Bisgaard op over radioen. De giver ham patientens data og oplyser, at den 91-årige mand ikke ville med på skadestuen. I stedet er hans hjemmehjælper blevet hos ham, og han er overgivet til egen læge.

”Det er ret usædvanligt, at patienterne ikke kommer med, når det omhandler ældre mennesker, der har symptomer, som kunne tyde på hjerteproblemer. Og det er lidt ærgerligt, at vi så er kørt forgæves derud – men sådan er det nogle gange”, siger Nikolaj Bisgaard og beder ambulance 3637 om at køre til stationen i Ballerup.

Tårnby-ambulancen dækker fremmed område

3637 hører egentlig til på stationen i Tårnby, men på sin skærm kan Nicolaj Bisgaard se, at alle ambulancer i området omkring Taastrup, Albertslund og Ballerup i øjeblikket er optagede. På Amager er der derimod mindre ambulanceaktivitet. Så ved at placere 3637 på stationen i Ballerup er begge områder dækket.

Klokken 10.36 viser det sig, at Nicolaj Bisgaards disposition var uhyre fornuftig. En kvinde er faldet om på Baltorpvej i Ballerup. Ambulance 3637 bliver sendt af sted.

Flere end 300.000 ambulanceudrykninger om året

Falcks 450 ambulancer i Danmark kører flere end 300.000 akutte ture om året. Dertil kommer omkring 500.000 liggende sygetransporter.

Allerede i 1908 introducerede Falck Skandinaviens første motordrevne ambulance i Danmark, og i dag bærer ni ud af ti danske ambulancer Falcks logo.

Falck udfører ambulanceopgaverne på vegne af de danske amter, der har ansvaret for den præhospitale indsats. Responstiden - det vil sige tiden fra Falck modtager en akut opgave, til ambulancen er fremme – må i gennemsnit ikke overstige de krav, som amterne udstikker. Der er forskel på responstidsmålene fra amt til amt. I 2004 havde Københavns den korteste responstid på 6 minutter og 30 sekunder.

Rygraden i Falcks danske ambulancetjeneste er de seks døgnbemandede vagtcentraler og 131 døgnbemandede Falck-stationer fordelt over hele landet.

Også i Polen, Sverige og Finland udfører Falck ambulanceopgaver. I Polen har Falck flere end 200 ambulancer og i Sverige har Falck flere end 50 ambulancer.

Læs mere om ambulancer:

• Ambulancetjeneneste