Over 15 fødsler i Jørgens ambulance

Det er forsiden af medaljen, når man er med til at bringe et barn til verden, siger ambulancebehandler Jørgen Rotbøll. Det er oftest flergangsfødende, der nedkommer i en ambulance. Og som regel går fødslerne meget hurtigt og problemfrit.

Af Ulf Førsteliin

Jørgen Rotbøll holdt op med at tælle, da han havde passeret ambulancefødsel nummer 15. Så det præcise tal er der ingen, der kender. Men uanset om det reelle antal er 15, 19 eller 23, er den 51-årige ambulancebehandler værdig til titlen som uofficiel Falck-mester i ambulancefødsler.

Og alle fødslerne har været livsbekræftende indslag i en redder-hverdag, der ellers ofte er præget af sygdom og ulykker.

”Jeg kan ikke give nogen som helst forklaring på, at jeg har haft så mange fødsler. Men de har alle sammen været store oplevelser. Det er virkelig forsiden af medaljen, når man er med til at bringe et barn til verden”, siger Jørgen Rotbøll, der er ansat ved Falck i Brønderslev på 27. år.

Ro og overblik er det vigtigste

Han forklarer, at det vigtigste for redderne er at bevare roen og overblikket, når det står klart, at en ambulance med en fødende kvinde ikke når frem til sygehuset, før barnet har sagt goddag til verden.

”De fleste tænker jo nok, at det ikke er så pokkers smart, at fødslen skal finde sted i en ambulance. Og det kan skabe en vis nervøsitet – ikke mindst blandt de familiemedlemmer, der oftest er med. Derfor er det så vigtigt, at vi udstråler ro og overblik. Når de ser, at vi er rolige, så falder de ned. Og hvis de ikke har tillid til, at vi ved, hvad vi gør, så kan det gå helt galt”, forklarer Jørgen Rotbøll, der kun havde været i Falck-uniformen i et halvt år, da han for første gang var med til at bringe et barn til verden.

Oftest flergangsfødende

Det er oftest flergangsfødende, der nedkommer i en ambulance. Og som regel går fødslerne meget hurtigt og problemfrit.

”Vi forsøger selvfølgelig at få kvinden til at undgå at presse. Men nogle gange er der ikke noget at gøre. Så holder vi ind i vejkanten, og får fødslen overstået. Og det kan gå meget hurtigt: Jeg har oplevet, at barnet har været ude på bare 10 sekunder”, siger Jørgen Rotbøll.

Derefter undersøger redderne barnet. Har det frie luftveje? Hvordan er vejrtrækningen og dets kulør? Hvis alt er fint, får barnet et varmeisolerende stykke alufolie omkring sig og kommer op til sin moder. Navlestrengen bliver kun klippet, hvis der ikke er puls i den, eller hvis mor og barn skal flyttes.

”Når moderen har hilst på barnet, spreder der sig en hygge og en ro i ambulancen. Og der er mange, der bagefter har sagt, at det egentlig var en god oplevelse. Det tager jeg virkelig som et klap på skulderen”, siger Jørgen Rotbøll.

”Det er gået dem godt”

Kun en gang har han været med til en fødsel, hvor det gik galt.

”Det var en tysk turist, hvor barnet blev født alt, alt for tidligt. Vi genoplivede barnet i ambulancen, men desværre døde det på hospitalet et par dage efter. Det stod ikke til at redde”, siger Jørgen Rotbøll.

Den fødsel husker han tilbage på uden glæde. Så er det anderledes positivt, når han i sit lokalområde støder ind i en kvinde, som han var med til at bringe til verden for mange år siden.

”Vi hilser på hinanden. Der er flere af dem, som jeg genkender i gadebilledet. Og jeg synes da, at det er dejligt at se, at det er gået dem godt”.

100 ambulancefødsler om året

For sandsynligvis første gang i Falcks historie blev der i 2004 gjort et forsøg på at opgøre antallet af ambulancefødsler. Opgørelsen viser, at antallet var meget højere end de 50, som hidtidige skøn havde lydt på. Det reelle tal var nærmere de 100.

De fleste af Falcks reddere går da heller ikke gennem karrieren uden at opleve en eller flere ambulancefødsler.

Fødsler er en integreret og prioriteret del af uddannelsen til redder. Reddereleverne undervises blandt andet en hel dag af en jordemor, ligesom det tilstræbes, at en del af deres praktik foregår på en fødegang.