Tema: Sikkerhed og tryghed
Denne artikel var med i nummer 9/2008
Alarm gav os trygheden tilbage
Familien Moseby Cappelen gør alt hvad de kan for at føle sig sikre og trygge i hverdagen. Caroline på fem putter sig på armen hos far, Ulrik Moseby. Husets ældste søn, Sebastian på 18, har lige fået kørekort. Det tager hans mor, Kirsten Cappelen (th) helt roligt. Han kører godt, siger hun.
Efter indbrud i hjemmet investerede familien Moseby Cappelen i en alarm. Det gav familien nattesøvnen tilbage, i hvert fald i forhold til ubudne gæster
Af Kirsten Winding
Alt ånder fred og idyl i dag hjemme hos familien Moseby Cappelen. Familiens yngste, Karoline på fem, lukker op iført mors høje sko. På terrassen sidder den ældste søn, Sebastian på 18. Frederik på 16 er til fodbold. Mor, Kirsten Cappelen, er lærer, og far, Ulrik Moseby, er forsikringsmand. De byder indenfor i deres velholdte hus på den stille villavej.
Men hvis familien skulle få uindbudte gæster, går alarmen straks i gang.
- Efter vi har haft indbrud, er det simpelthen nødvendigt, for at vi kan føle os trygge, siger Ulrik.
- Vi kom hjem og låste os ind, og straks undrede jeg mig over, at skufferne i kommoden i entreen var hevet ud. På køkkenbordet lå penge og forskelligt elektronisk udstyr, og en rude var pillet ud af havedøren. Vi må have overrasket dem, for det eneste der var forsvundet, var alle de flasker spiritus, vi har haft med hjem fra forskellige rejser. Resten havde de ikke fået med.
- Vi havde allerede fået sat indvendige låse på alle døre, så man kun kan låse sig ud med nøgle, så de må have været to om at liste tingene ud af ruden i havedøren, og er vel også forsvundet den vej igen, fortæller Kirsten.
- Jeg sov ikke ret godt de følgende nætter, fortsætter Ulrik. Så vi fik hurtigt installeret alarmen her i stueetagen. Det kan være upraktisk, hvis et af børnene går en tur i køkkenet om natten, men de har lært at slå den fra.
Låse og sikringer
En anden gang vågnede familien ved, at strømmen var afbrudt. Det viste sig, at to mørkhårede fyre var i færd med at afmontere de to ph-lamper, der lyser ved fordøren. Så de havde lige kappet strømmen!
- Det er skrapt, siger Ulrik. Nu har vi fået anbefalet, at få graveret navn i lamperne. Vi har også overvejet at låse vores krukker med buksbom fast med kæder – men det har vi ikke gjort endnu. Men vi har en lampe, der tænder automatisk i indkørslen, når man går ind. Det afskrækker nok nogle fra at bryde ind.
- Det er desværre også nødvendigt, tilføjer han. Vores genboer var ude for at få stjålet for 80.000 kr. – mens de lå og sov ovenpå!
Indenfor i huset har familien en røgalarm – det er almindelig sund fornuft, er de enige om.
- Men vi burde faktisk også have en gas-alarm, indskyder Kirsten. For vi har jo gas-komfur.
Vinduerne på første sal har fået monteret specielle hasper, der ikke kan åbnes af børn. Karoline skulle jo nødigt falde ud.
- Vi havde selvfølgelig også babyalarm, da børnene var små. Og skridsikre måtter i badekarret. Men ellers har vi hverken haft børnesikring på skuffer og skabe eller afskærmning af trappen og brændeovnen.
- Brændt barn skyr ilden, siger Ulrik. De skal jo lære det!
Trafik
Men hvad så med trafikken og verden udenfor?Sebastian har lige fået kørekort. Og forældrene er ikke specielt nervøse for at lade ham køre. Det er rart, at han kan komme rundt selv, er de enige om.
- Sjovt nok har ingen af drengene kørt med cykelhjelm. Men Karoline skal, udbryder forældrene som med én mund.
- Jeg har altid været lidt mere bekymret for dem, når de cyklede, end hvis de blev kørt i bil, indskyder Kirsten. De er jo bløde trafikanter, der er mere sårbare. Og vi har gået meget op i, at de havde gode, faste lygter på cyklerne, så de kunne ses.
I modsætning til mange andre teenage-forældre er de ikke i konstant sms-kontakt med de store drenge, når de er ude om aftenen.
- Vi stoler på, at de kan styre det selv, siger Ulrik. Og så kigger vi selvfølgelig lidt på, hvordan de ser ud næste dag. Man kan jo hurtigt både lugte og se, hvis de har været i dårligt selskab.
Den store verden
På rejser har familien også lært at passe på sig selv:- Faktisk aflyste vi en rejse til Ægypten for tre år siden. Kort før vi skulle afsted, begyndte de at anbringe bomber på turiststederne dernede, og myndighederne rådede til, at man skulle være ekstra agtpågivende. Så vi blev simpelthen hjemme – uden at få vores penge retur!
- Men i år har vi været dernede, tilføjer Kirsten og Ulrik og griner lidt. Nu turde vi godt igen.
- Men da vi var i Sydafrika, tog vi ikke bare en hvilken som helt taxa i Johannesburg. Der er jo masser af turister, der bliver udsat for rovmord dér. Vi nød luksuslivet i det trygge ressort.
- Og da vi var i USA og kørte rundt i bil, bookede jeg også sikre, trygge hoteller i forvejen, fortæller Kirsten. Og vi spurgte også altid først på hotellet, hvilken vej det var sikkert at gå, når vi var på gaden.
- Vi har også lært, at det betaler sig at give en 20’er ekstra for en overvåget parkeringsplads, når vi er på ferie sydpå. Det er bedre end at komme tilbage til en plyndret bil med en smadret rude.
Læs om dine mange muligheder med Falck Alarm:
Hvis du har spørgsmål til dine abonnementer – eller vil vide mere om vores ydelser, ringer vi dig meget gerne op.
Ring mig op Send mig en mailFalck Salg & Service: tlf. 70 10 20 31
Relaterede artikler
- Guide til en sikker sommer - Forår og sommeren er en herlig tid. Men friluftslivet rummer en række risici,...
- Løb chokoladen væk på 45 minutter - ...
- Falck Alarm – i bekymringens tidsalder - ...
- Dæk altafgørende for sikkerheden - Du tænker måske ikke over det, når du kører 130 km/t. lige ud...
- Over 15 fødsler i Jørgens ambulance - Grillsæsonen er i gang. Desværre oplever Falck hvert år, at det, der...
